• Nano-Iron In-Situ Remediation
• Micro-algae biotechnology
• From Fundamental Nanomaterials to Water Treatment Applications
• Nanosensors and lab-on-a-chip systems for environmental monitoring
• Simultaneous carbon, nutrients removal and energy production in a photomicrobial fuel cell (PFC)

Seminaret finder sted den 14. maj og deltagerantallet er begrænset på grund af plads - så tilmelding senest den 7. maj.

SE det fulde program under kalender her på siden

Akvakultur

Tilskudsordningen til etablering og modernisering af akvakulturanlæg åbnede for ansøgninger den 15. marts 2012 og ansøgningerne skal være modtaget senest den 1. maj 2012 i NaturErhvervstyrelsen. Der er ikke sket ændringer i tilskudsordningen i forhold til sidste ansøgningsperiode.
Den økonomiske bevilling for 2012 er på 27,6 mio. kr., og det forventes, at næste ansøgningsperiode først kommer i 2013.

Akvaøkologi

Tilskudsordningen til omlægning til økologisk akvakulturproduktion åbnede for ansøgninger den 1. marts 2012 og ansøgningerne skal være modtaget senest den 1. maj 2012 i NaturErhvervstyrelsen. Der er ændringer i tilskudsordningen i forhold til sidste ansøgningsperiode. Den økonomiske bevilling for 2012 er på i alt 6,2 mio. kr., og det forventes, at næste ansøgningsperiode først kommer i 2013.

Akvasundhed

Tilskudsordningen åbnede for ansøgninger den 1. marts 2012 og ansøgningerne skal være modtaget senest den 1. maj 2012 i NaturErhvervstyrelsen.

Fiskerihavne og landingssteder

Tilskudsordningen til projekter i fiskerihavne og på landingssteder åbnede for ansøgninger den 1. februar og ansøgningerne skal være modtaget senest den 15. maj 2012 i NaturErhvervstyrelsen. Tilskudsordningen er ændret, så det nu også er muligt for private havne og private servicevirksomheder at søge om tilskud.
Den økonomiske bevilling for 2012 er på i alt 60 mio. kr., da bevillingen for 2012 og 2013 er slået sammen. Det forventes derfor heller ikke, at der kommer en ansøgningsperiode i 2013.
 

Kompetenceudvikling

Tilskudsordningen til fremme af kompetenceudviklende aktiviteter inden for fiskeri- og akvakultursektoren åbnede for ansøgninger den 1. maj 2011, og ansøgningerne skal være modtaget senest den 1. maj 2012 i NaturErhvervstyrelsen.
Den økonomiske bevilling for 2012 er på i alt 5,0 mio. kr., og det forventes, at næste ansøgningsperiode starter den 1. maj 2012 med ansøgningsfrist et år senere.

Forarbejdning og afsætning

Tilskudsordningen til innovative projekter vedrørende forarbejdning og afsætning af fisk, fiskerivarer og akvakulturprodukter lukkede for nye ansøgninger i år den 1. marts 2012. Der er modtaget 19 ansøgninger med en samlet projektsum på i alt 140,4 mio. kr., og med et ansøgte tilskudsbeløb på i alt 37,6 mio. kr.
Den økonomiske bevilling for 2012 er på i alt 14,4 mio. kr., og den nye ansøgningsperiode startede den 1. marts 2012 og med ansøgningsfrist om et år, dvs. den 1. marts 2013.

Yngre fiskere

Ordningen er åben, men vi forventer, at den vil blive lukket i løbet af året. Udkast til bekendtgørelse om lukning af ordningen vil blive sendt i offentlig høring.

Akvatisk fauna og flora

Ordningen er lukket, men vi forventer, at den åbner igen inden sommerferien. Det vil fremgå af NaturErhvervstyrelsens hjemmeside, når ordningen åbner igen.

Modernisering

Ordningen er lukket, men vi forventer, at den åbner igen inden sommerferien. Det vil fremgå af NaturErhvervstyrelsens hjemmeside, når ordningen åbner igen.

Fælles initiativer

Ordningen er lukket, men vi forventer, at den åbner igen inden sommerferien. Det vil fremgå af NaturErhvervstyrelsens hjemmeside, når ordningen åbner igen.

For yderligere oplysninger kan man tage kontakt med: Lars Christensen Clink

ødevareminister Mette Gjerskov

• Novel fish pass for weirs with the additional value of generating hydropower which meets the requirements of the European Water Framework Directive
• Ultrafiltration and Microfiltration Membranes for Water Treatment
• Process and surface water treatment by a high capacity flocculation process with integrated lamella separator

Du finder det seneste nummer (til læsning/download) under udvikling/techmatch ( for de dovne kan der klikkes her: februar 2012)

24 - 26.  August  2012

Den, i mange kredse, kendte konference om recirkuleret akvakultur - med udspring i 'The Freshwater Institutute. og den karismatiske Steve Summefeldt afholdes for 9. gang i august. Dagen inden konferencen er der mulighed for at deltage i en 'temadag' arrangeret af Aquaculture Engineering Society (AES)

Der planlægges studieture og det er muligt (mod betaling) at besøge 'Freshwater Institute'.

Har man noget på hjerte er der 'call for abstracts' netop nu og frem til 16. marts.

Se mere under 'kalender' her på siden.

Sporbarhedskoden og garantimærket er altså ikke kun en garanti for oprindelsen, men giver også
informationer om forarbejdning, transport og opbevaring.

Systemet giver også incitament til leverandørerne om at producere bæredygtigt, idet det
kun er sådanne anlæg der får lov til at være med i sporbarhedsordningen. Forbrugerne vil være i
stand til at søge oprindelsen af de fisk de køber, og se om de blev dyrket under miljømæssigt
forsvarlige betingelser.

På Carrefours hjemmeside, kan folk altså finde data vedrørende forarbejdningen, udviklingen af
akvakultur, se placeringen af anlæggene der har produceret varerne, se transportkæden med
kølelagring, se hvilken dyrlæge der har haft opsyn under opvækst  - blandt andre spørgsmål.

Systemet er foreløbigt sat i funktion i Brasilien og de opdrættede fiskearter med oprindelsesgaranti
og mærkning er; Tilapia, Surubi, Tambaqui, Tambacu, Matrinxã, Sabalo og Pacu.
I det frosne segmentet indgår desuden rejer, østers og muslinger.

Ifølge tal fra Norges eksportråd for fisk var værdien på samme tid sidste år 6,4 milliarder, altså en stigning på 1,1 milliard eller 17 % mere.

Værdistigningen sker på trods af at eksportvolumen er faldet med 177.000 tons og skyldes alene de stabile høje priser der har hersket på markedet det sidste års tid. Det ser altså ud til, at det globale marked efterspørger mere end der produceres. Den gennemsnitlige pris for rund renset laks var i første kvartal 7,10 NOK højere end sidste år - nemlig 40,26 NOK/kg

Asien og Østeuropa trækker eksporten
På trods af den relativt høje pris på norsk laks, så har første kvartal vist en stigning i mængden til markeder i Østeuropa og Asien - i alt 26.000 tons eller en stigning på 9 %. Til Østeuropa og 8 % til Asien.

Omvendt er der sket et brat fald i eksporten til USA. Der skete en kraftig vækst i eksportmængden til USA sidste år , men første kvartal viser et fald på 5.000 tons. På dette gryende marked svarer det til et fald på over 40 % og skyldes først og fremmest et fald i salget af friske filetter.

Eksporten af 'Fjeldørred' (Arctic Char) dykker også
60 millioner kroner mindre, men stadig med en værdi af 351 millioner NOK i første kvartal. Indtægten kommer af en produktion på 7.750 tons - et fald på over 30 % i forhold til perioden 2010. Til gengæld er prisen på fjeldørred ikke at kimse af; 46,13 NOK/kg, godt 9 kroner mere end i fjor.

Blandt andet viser det sig at kalken (kalsium-karbonat) fra østersskaller er et udmærket råstof til fremstilling af anti-rynke creme og fugtigheds creme. Fintmalede skaller fra andre skaldyr kan også anvendes. Foruden kalsium-karbonat er det også perlemor der er en vigtig bestanddel af de fremstillede 'revitaliserende' cremer.

Firmaet 'Sanasur Cosmetics' har sat en produktion igang og man forventer at også at kunne fremstille glycerinsæbe, diverse geléer og creme der modvirker misfarvning.

Herudover har det, ikke overraskende, vist sig at indvolde fra f.eks. seabream og seabass et et godt råmateriale til fremstilling af fiskeolie med et højt indhold af DHA og EPA. Olierne kan anvendes til human konsumption eller indgå i pharmaseutisk industri.

I de mange danske dambrug, der er omlagt til recirkuleret drift, har man indført 'fælder', der samler fiskelorte op kort efter at fisken har sluppet dem. Ved at opsamle eskremeterne hurtigt mindsker man nemlig udvaskningen af fosfor til vandmiljøet. Dermed er en væsentlig del af problemet løst. Hvis den ufordøjelig del af foderet kan minimeres , f.eks. ved tilsætning af fytin, bliver forureningspotentialet også reduceret - og samtidig kan man skære ned på den ekstra tilsætning af lettilgængeligt fosfor.

Det ser således ud til at der kan opstå en win-win-win situation; en forbedret udnyttelse af foderet, et billigere foder da man sparer fosfortilsætning, potentiale for forbedret vandmiljø.

NovoZymes har i mange år produceret enzymet (fytase), og solgt det til firmaer, der producerer foder til fjerkræ og svin. Nu har NovoZymesaltså også fået EU-tilladelse til at anvende fytase i foder til opdrætsfisk.

NovoZymes kan endnu ikke fortælle præcis, hvor store besparelser enzymerne kan give for dambrugene og miljøet, da det hele endnu er meget nyt og det vil være forskelligt fra kunde til kunde, men det er flere procent. Det ser ud til at 1 kg fytase kan spare tilsætning af 40 kg fosfor. Et naturligt spørgsmål at stille er da; hvad koster så 1 kg fytase i forhold til 40 kg fosfat.

I techMatch nr. 3, 2011 kan man bl.a. læse om Titaniumoxid coating af sensorer til forhindring af belægninger/begroninger, om et apparat der hurtigt analyserer vandets turbiditet, indhold af klorofyl A og blågrønalger, om et dansk firma der har udviklet gylle/slamseparation som ikke kræver tilsætning af polymer - og det kan være at nogle af de øvrige informationer er interessante for netop dig/din virksomhed.

Du kan læse begge magasiner her på siden under 'Udvikling'

Det er Aalborg Kongres & Kultur Center sammen med Dansk Eksportforening, der står bag begge messer. Man inviterer indkøbere og leverandører af teknologi til akvakultursektoren indenfor til tre dage i akvakulturens tegn.

Danmarks kompetencer inden for akvakultur er betydelige med hensyn til teknologi og systemer; et område, der i forhold til investeringer og udvikling har vindmøllepotentiale. Det fremgår i hovedrapporten fra regeringens akvakulturudvalg af 2009 med anbefalinger til en bæredygtig udvikling af dansk akvakultur. Fra regeringens side bakker man derfor op om industrien, fortælles det i en pressemeddelelse fra Aalborg Kongres og Kultur Center.

Der er rigtig gode fremtidsmuligheder for dansk eksport af udstyr og viden til akvakulturerhvervet, der er verdens hurtigst voksende fødevareerhverv. Fisk produceret i dambrug og havbrug omsætter alene i Danmark for cirka en mia. kr. Herudover er eksportværdien af foder og andre hjælpestoffer på omtrent samme niveau. Hertil skal lægges eksportværdien af teknologi, knowhow og hele anlæg som bidrager med en god halv milliard. Disse tal kan mangedobles i fremtiden, for Danmark har god mulighed for at skabe et væksteventyr, da vi har den viden, der skal til, og kender kunderne.

"Ikke mange ved, at Danmark er verdens fjerdestørste eksportør af fiskeprodukter, eller at vi er førende inden for bl.a. recirkuleringsteknologi og foder. Jeg er derfor glad for, at der nu er mulighed for, at denne industri får sin egen akva-messe på dansk grund", siger Ulrik Dahl, direktør i Dansk Eksportforening. Han fortsætter: "Fremover afholdes DanAqua hvert andet år sammen med DanFish International, og strategien er at få præsenteret knowhow i verdensklasse kombineret med salg og køb af alt opdrætsrelateret udstyr".

ErhvervsFremmeprisen er stiftet i samarbejde mellem Den Jyske Sparekasse, JydskeVestkysten og Billund ErhvervsFremme. Prisen går til en virksomhed eller person, der medvirker positivt til erhvervsudviklingen i Billund Kommune med ekstraordinære resultater eller initiativer. Det er niende gang prisen uddeles, og den tilfalder Billund Aquakultur, fordi virksomheden i meget høj grad forener de vinderkriterier, som dommerkomiteen har lagt til grund.

Billund Aquakultur Service blev startet midt i firserne af brødrene Christian og Oluf Sørensen. Med lidt held og større dygtighed end andre havde de som pionérer etableret en bæredygtig ålefarm på Stensgaard i Randbøl. Mange henvendelser om hjælp til etablering af fiskeopdræt medførte, at brødrene etablerede Billund Aquakultur Service, som har udviklet sig til en af verdens førende leverandører inden for fiskeopdræt på land.

Billund Aquakultur fremstiller i dag nøglefærdige recirkuleringsanlæg til opdræt af fisk på land, og firmaet omsætter for over 100 mill. kr. om året. Hovedparten af anlæggene er målrettet opdræt af fiskeyngel, men firmaet har faktisk også leveret anlæg til produktion af fisk i færdig størrelse, bl.a. stør i Moldova. Det hidtil største anlæg der er på 28.000 kvadratmeter og der produceres blandt andet
den eftertragtede Beluga-stør.

Intensive recirkulerede opdrætsanlæg er et godt udgangspunkt på et marked, der vokser - og hvor miljøkrav og reguleringer også vokser. Senest er Billund Aquakultur Service trådt ind som medinvestor i et helt nyt projekt i Hvide Sande. Her skal produceres laks i færdig størrelse på 4,5 kg. Det er et projekt til 45 mio.kr. Opførelsen starter til maj, og i 2012 regner man med at kunne levere de første laks i den ønskede størrelse.

Firmaet I.D.I. (International Developlment and Investment Co.) er med 1600 ansatte blandt de største pangasius-producenter i Vietnam. Firmaet ejer damme, der strækker sig over 600.000 kvadratmeter, svarende til godt 100 fodboldbaner. Dammene ligger tæt ved Mekong-floden.

Pangasius-industrien pumper årligt over 10 milliarder kubikmeter vand fra Mekongfloden ind og ud af dammene, og fiskene efterlader omkring en million ton affald hvert år - som kan forårsage store miljøproblemer, hvis det havner i floden. På I.D.I. fortæller direktør Trung Ving Tan, at det er et potentielt problem, men det er samtidig et problem, som de tager hånd om. I I.D.I.s dambrug renses vandet nemlig i særlige rensningsdamme, inden det sendes tilbage i Mekong.

I.D.I's direktør Trung Ving Tan forsikrer, at alt spildevand fra firmaets dambrug først passerer såkaldte rensningdamme, men da to journalister fra det svenske radiomagasin Ekot besøger I.D.I.s damme, opdager de, at vandet ledes urenset direkte ud i floden.

Det samme oplevede miljøkonsulenten René Benguerel fra Blueyou, da han for Verdensnaturfonden (WWF) undersøgte, hvor meget det samlede pangasius-opdræt belaster miljøet omkring Mekong. I november 2010 satte Verdensnaturfonden pangasius-fisken på deres røde liste over fisk, som forbrugerne ikke bør købe, fordi produktionen ikke er bæredygtig

-Der er problemer med forurening af vandløbene på grund af udledninger fra dambrugene. Det gælder både næringsstoffer, medicin og hjælpestoffer. Der også problemer med manglende kontrol af dambrugene dernede, og så er det et problem, at det foder, man bruger, ikke nødvendigvis kommer fra bæredygtige fiskebestande, siger Christoph Mathiesen fra Verdensnaturfonden til P1 Dokumentar.

Vo Tong An er chef for Jordbrugs- og naturressource-fakultetet på An Giang Universitetet, som ligger midt i Mekong-området. Han er urolig for hvad det kraftigt voksende antal intensive dambrug vil betyde for naturen.

- Vandet er flere steder så forurenet, at det skaber kløe hos folk, der bader i Mekong-floden. Det bliver en katastrofe, hvis det fortsætter som det gør nu. Opdrætterne vil ikke være i stand til at opdrætte så mange fisk fremover, fortæller Vo Tung An.

I en dam på størrelse med en fodboldbane er der i dag ofte over 300.000 pangasius-fisk på et kilo stykket. I 2004 var der i snit 20 fisk per kvadratmeter i de vietnamesisk damme. I dag er der 53 i gennemsnit. Nogle steder har svenske og vietnamesiske forskere set 100 fisk per kvadratmeter.

Det er så intensiv drift, at der er meget høj risiko for, at fiskene bliver syge. En forskningsrapport fra Vietnam viser, at fiskeopdrætterne bruger 39 forskellige kemikalier og lægemidler for at holde vandet i dammene fri for sygdomme. Men det store forbrug af antibiotika gør, at bakterierne er begyndt at blive resistene.

Italieneren Flavio Corsin arbejder for organisationen Icafis (International Collaborating Centre for Aquaculture and Fisheries Sustainability), der er samarbejdspartner med de vietnamesiske producenter. Han mener, at det er Vestens pres for at få billig fisk, der gør, at vietnameserne sætter så mange fisk i hver dam. Risikoen for sygdomme er større jo flere fisk, der er i dammene, men udviklingen går den gale vej, fortæller han.

Hvis man ikke ændrer den måde fiskene opdrættes på, vil der komme sygdomme, som for eksempel en virus, der vil kunne udrydde hele industrien, siger Flavio Corsin.

Et andet problem ved det intensive pangasius-opdræt er, at det medvirker til at farvandene omkring Mekong er ved at blive udfisket. En undersøgelse, viser, at der er 16 procent fiske-olie og -mel i fiskefoderet. Det lyder måske ikke af meget, men det betyder, at der bruges mere end 350.000 tons fiskemel og olie til at opfodre pangasius i Vietnam. For at få et kilo fiskemel, bruges der mindst fire kilo fisk. Ialt 1,4 millioner ton fisk. Det er mere end produktionen af pangasius. Der bruges altså flere kilo fisk til at opfodre pangasius, end man får ud af det.

Da Verdensnaturfonden i efteråret 2010 satte pangasius på den røde liste, blev de vietnamesiske opdrættere - og den vietnamesiske regering - voldsomt oprørte. De krævede at fisken blev taget af listen, fordi det ville gå ud over eksporten. De vietnamesiske myndigheder forsøgte samtidig at så tvivl om undersøgelsen. Men WWF fastholder, at deres undersøgelse er i orden og at det samlede opdræt skader miljøet omkring Mekong-floden.

Efter to måneder på listen indgik WWF og Vietnam så en aftale, der fik pangasius af den røde liste.
Den er nu klassificeret som "orange", eller "på vej mod certificering". En helt ny kategori, som WWF har fundet på efter forhandlingerne med vietnameserne.

Vietnameserne lover, at dambrugene fremover skal leve op til en række miljøkrav og at de skal certificeres efter en ny standard kaldet Aquaculture Sterweardship Counsil. Halvdelen af opdrætterne skal være certificerede i 2015.

I dag er en del opdræt allerede certificerede efter Global G.A.P. (Good Agricultural Practice) standarden.

Hør udsendelsen 

Tilrettelæggere:Tanja Nyrup Madsen, Thomas Gade, Lise Brix, Lærke Cecilie Lindegård, Marie Vynne

Dokumentation:

FAO Globefish's rapport fra marts 2010 over Vietnams pangasiuseksport

Værdien af Danmarks samlede rødspætteeksport over de seneste fem år


Links:

Global G.A.B.

Aquaculture Stewardship Council (ASC)

For tilskud til "Modernisering af Fiskerfartøjer" er fristen for at indsende ansøgninger til første ansøgningsrunde mandag den 28. februar 2011. Der er til første runde afsat en pulje på 4 mio. kr.

For tilskud til "Investeringer i Fiskerihavne og Landingssteder" er fristen for at indsende ansøgninger til første ansøgningsrunde tirsdag den 1. marts 2011. Der er til første runde afsat en pulje på 11,5 mio. kr.

For tilskud til "Innovative projekter vedrørende Forarbejdning og Afsætning af Fisk, Fiskerivarer og Akvakulturprodukter" er fristen for at indsende ansøgninger tirsdag den 1. marts 2011. Der er for 2011 afsat en pulje på 22 mio. kr.

Under tilskudsordningen "Fælles Initiativer" kan der endvidere søges om tilskud til afsætningsfremmeaktiviteter og afprøvning af trawltypen "SELTRA 180". Fristen for at indsende ansøgninger er tirsdag den 1. marts 2011.

Man kan læse mere om tilskudsordningerne på www.fiskeriudvikling.dk

ESA (European Space Agency) afholder sammen med det norske rumfartscenter en workshop om remote sensing.

Det er tanken at få brugernes ønsker til 'remote sensing' bragt frem før et stort projekt om samme påbegyndes.

Remote sensing kan have følgende formål:

• Lokalisering af optimale placerinmgsmuligheder for akvakultur (i havet f.eks.)

• Monitering af produktionsforhold og trusler (giftige alger, vandmænd, vejrforandringer etc.)

• Monitorering af miljøpåvirkninger

• Andre formål

Nyhedsbrevet indeholder et udpluk af teknologier, som udbydes og efterspørges af virksomheder i landene, hvor Enterprise Europe Network (se mere under 'Udvikling').

• ny teknologi til produktion af Karpe-fingerlings
• om ny teknologi til on-line vand måling baseret på 'højfrekvent kvarts mikrobalance',
• et firma der søger viden og teknologi til opdræt af clams (venus-muslinger)
• om ny beluftningsteknologi - der sparer op til 50% af energien
• om ultralydsteknologi, der anvendes til fortykning af slam (flokkulering og koagulering)
• om direkte behandling af vanskeligt spildevand med 'avanceret anodisk oxidativ proces'

Kilde: Nofima:

Ved å bruke fiskebein som fosforkilde i laksefôr, vokser laksen bedre, skjelettet blir sterkere og miljøet spares for unødvendig forurensning.

Nedenfor er gengivet artikel fra kyst.no

Allerede 7. februar passerte kontraktsvolumet på Fish Pool en milliard kroner hittil i år. Underliggende kontraktsvolum var 26.325 tonn. Volumet tilsvarer over 40 prosent av den totale eksportverdi av laks på 2,4 milliarder i januar.

I hele 2010 var kontraktsvolumet på Fish Pool på 3,5 mrd.kr, slik at økningen er stor.

-Aktørene i næringen har gradvis en mer profesjonell resultatstyring og utnytter fleksibiliteten finansielle kontrakter gir. Det mest omsatte er årskontrakter 2011 som nå handles til 39,30 kr/kg og toårskontrakt for 011 og 2012 til 37,30 kr/kg, sier adm.dir Søren Martens i Fish Pool ASA.

Oppdretterne kan nå sikre sin produksjon til historisk høye kontraktspriser. Markedsprisene er nå:
• 41,50 kr/kg frem til sommeren
• 37,50 kr/kg for andre halvår 2011
• 34,90 kr/kg for året 2012

-Spotprisene har steget kraftig de siste to år. Det har medført at lakseindustrien i Europa sliter med å øke lakseprisene i butikkene og ønsker kontrakter for å sikre sine priser. Samtidig har oppdretterne historisk høy inntjening, og frykter ikke tap ved fall i prisene. Mange kjøpere og få selgere ser ut til å være årsaken til at kontraktsprisene ligger såpass mye høyere enn analytikerne forventer, sier Martens.

-Vi har hentet inn estimat fra de 5 høyest rangerte lakseanalytikere i Norge (Prospera ranking) og analytikerne forventer i snitt en pris på 35,30 kr/kg for 2011, altså 4 kr/kg under futuresprisene. Noe av vår økning skyldes aksjonærer som selger laksefutures som del av sin investeringsstrategi, avslutter direktøren.

Det kan nevnes at Fish Pool ASA har konsesjon fra Finansdepartementet som regulert markedsplass for kjøp og salg av finansielle laksefutures og opsjoner. Hovedaksjonærene er Imarex ASA, de norske bankene DnB NOR, Nordea Bank Norge, 3 sparebanker samt selskapene GC Rieber AS og Bergen Energi AS.

De finansielle kontraktene som Fish Pool tilbyr er et verktøy som bidrar til bedre risikostyring og forutsigbarhet i en næring preget av sterkt svingende priser. Clearing tilbys via NOS Clearing ASA.

Etableringen støttes bl.a. ved reducerede skattetakster i en årrække samt støtte til at uddanne det kommende personale på 25 personer.

Når produktionen i Las Vegas er sat på skinner forventer firmaet at bygge et tilsvarende anlæg ved en anden spilleby, nemlig Reno

Historien melder ikke noget om, at prisen på rejerne bliver så høj at det kun er dem som vinder på kasinoet der har råd!

- Jeg har registrert at det er interesse for å ha settefisk på land lenger, og ønsker derfor sette i gang en prøveordning for å høste erfaringer med en slik produksjon, sier Berg-Hansen i en pressemelding.

Prøveordninga går ut på at 20 % av produksjonskapasiteten til den enkelte settefisktillatelse for laks, ørret og regnbueørret kan benyttes til å produsere settefisk opp til 1 kg. Videre foreslår departementet at innehaver av settefisktillatelse kan søke om dispensasjon som innebærer at all settefisk omfattet av den enkelte settefisktillatelsen kan ha individvekt opp til 1 kg.

Rømmingsrisiko, sykdomsrisiko og dødelighet hos fisken er stor i fasen opp til en individvekt på 1 kg. En forlenget landfase vil derfor kunne redusere slik risiko. Prøveordninga vil også kunne bidra til erfaringer og innovasjon innen utvikling av miljøteknologi i havbruksnæringa.

Eksporteindtægten er således 9 milliarder NOK større end i 2009.

GUDP-bestyrelsen har valgt at give tilskud til en lang række projekter efter de to ansøgningsrunder i 2010. Projekterne dækker mange spændende samspil mellem virksomheder, rådgivningstjenesten og universiteterne, og vil styrke bæredygtig vækst i fødevaresektoren.

GUDP-bestyrelsen har blandt andet givet tilskud til udvikling af flere økologiske kødprodukter med biologisk konservering, der giver bedre smag samt en ny teknologi, der kan øge produktionen af regnbueørreder og atlanterhavslaks i danske dambrug på en bæredygtig måde.

Se projekter der har fået tilskud under den 'økologiske' runde her.

Se projekter der har fået tilskud under 'udvikling, demonstration og partnerskaber' her.

Nu går DTU Aqua og flere af de vigtigste spillere i industrien sammen om at tage de danske dambrug endnu et skridt videre. For også at få store regnbueørreder og laks på menuen skal de såkaldte modeldambrug udvides fra ferskvand til opdræt af saltvandsfisk - på land. Det sker med støtte fra Fødevareministeriets Grønt udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP).

"Laksemarkedet er kæmpe stort på verdensplan. Produktion af fisk i akvakultur er i flere lande stigende, men Danmark har indtil videre, primært på grund af miljømæssige restriktioner, ikke forøget produktionen nævneværdigt. Men hvorfor skal nordmændene lave laksen, hvis vi kan gøre det lige så godt - også uden at gå på kompromis med miljøet?," spørger faglig projektleder Per Bovbjerg Pedersen, DTU Aqua i Hirtshals.

Flere fisk, mindre forurening
For at kunne forøge produktionen på en bæredygtig og samtidig rentabel måde er der behov for tværfagligt samarbejde om nye teknologiske løsninger indenfor opdræt i saltvand, som pendant til dem DTU Aqua allerede har været med til at udvikle inden for ferskvandsopdræt.

"Målet er at kunne lave flere fisk, men med samme eller lavere udledning af kvælstof til naturen. Det er til dels en kendt teknik i ferskvand, hvor vi har gode erfaringer med at bruge biofiltre til at lave ammonium, som fiskene udskiller, om til nitrat. Nu er målet at udvikle teknologien til at gøre det samme i saltvand, for så at omdanne denne nitrat til frit kvælstof, der forureningsfrit kan afgasse. På den måde fjerner man kvælstoffet fra vandet," forklarer Per Bovbjerg Pedersen, DTU Aqua.

I et fireårigt projekt støttet af Fødevareministeriets Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) vil DTU Aqua i samarbejde med centrale erhvervsaktører udvikle teknologien i forhold til opdræt på land af store regnbueørreder i saltvand. Efter to år udvides projektet til at teste saltvandsopdræt af Atlanterhavslaks på land.

DTU Aqua har den faglige ledelse af projektet, specielt med fokus på miljøpåvirkning, vandkvalitetsparametre og udvikling og optimering af rensningsteknologi. Arbejdet udføres ved Nordsøen Forskerpark i Hirtshals i samarbejde med repræsentanter fra alle relevante dele af industrien, herunder den førende danske foderproducent, Biomar, og Danmarks største opdræts-, forarbejdnings- og salgsvirksomhed, AquaPri.                        

Målet er da heller ikke kun på sigt at danne grundlag for en dansk produktion og eksport af bæredygtigt producerede saltvandsfisk. Selve teknologien i sig selv vil have et mindst lige så stort eksportpotentiale, vurderer Per Bovbjerg.

"Danmark er allerede førende inden for recirkuleringsteknologi og modeldambrug takket være vores unikke sammensætning af kendte komponenter fra recirkuleringsteknikken. Det er målet at udnytte og udbygge den danske styrkeposition indenfor recirkulationsanlæg yderligere med både opdræt, udstyr og komplette anlæg til salvandsopdræt," siger den faglige projektleder, DTU Aqua. 

Deltagere i projektet om modeldambrug til saltvand er:

DTU Aqua, Nordsøen Forskerpark, Biomar A/S (foder), AquaPri (opdræt), Billund Akvakultur (recirkulationsanlæg) og RK Plast (biofiltre).

Kilde: DTU

Fisheries Department Supports Trout Farming

The Jammu and Kashmir Fisheries Department is generating employment by encouraging young people to practice trout fish farming in Bhadarwah in Jammu and Kashmir's Doda District, reports Karachi News.

The farming of the commercial trout can be done with a piece of land close to a water body.

At a news conference, Farida Beig, a fisheries department inspector said that the department provides turnkey assistance to entrepreneurs opting for trout farming.

"The Fisheries Department provides some schemes, which we reach out to the people and give 100 per cent subsidy. In the first instalment we give the seeds and feed free of cost. It is a source of generating jobs for the unemployed youth and their upliftment," said Ms Beig.

"We institute a business for them. They should only own a piece of land, which is close to a source of water. Everything else including the seed, feed, construction related world is made available to them," she added.

She also highlighted future prospects of fish farming in the region.

"We are only rearing fish but our future prospect will also include its breeding. Our seeds will also be prepared here. The benefit it will carry in the future is that all the private and government ponds in Bhadra (Bhaderwah), will be able to culture the fish. Hatchery and breeding of trout fish farming will be done and seeds will be made available to the farmers," said Beig.

The Department of Fisheries has started providing all facilities including motors, nets, and feed to the farmers.

Trout, both brown and the rainbow species, is a coldwater fish found aplenty in the rivers Beas, Sutlej and Ravi flowing through Jammu region from the upper reaches of Himalayan range.

Regeringspartierne og Dansk Folkeparti er enige om, at fiskeriudviklingsmidlerne i årene 2011-2013 skal anvendes til bæredygtig produktion indenfor fiskeri og akvakultur og til udviklingsprojekter i forhold til fx fiskerimetoder, sporbarhed af fiskeprodukter og øget kvalitet i forarbejdningen af fiskene. Som følge af udløbet af brændstofpakken, der er blevet gennemført i 2009 og 2010, afsættes der ekstra midler til ordningen for modernisering af fiskefartøjer i 2011.

"Fiskeriudviklingsprogrammet er en motor til vækst og udvikling af den danske fiskeri- og akvakultursektor. Med den nye aftale gør vi en indsats for at styrke den bæredygtige fiskeriforvaltning, som sikrer bestandene, samtidig med at der ydes tilskud til innovative projekter inden for forarbejdningsindustrien og miljøskånsomme dambrug", siger fødevareminister Henrik Høegh.

Der afsættes et tilskud til udgifter om bord på de fiskerfartøjer, der vil deltage i et projekt med at dokumentere, at alle fisk, som bliver trukket ombord på fartøjet bliver afskrevet på kvoten. Der forventes også tilskud til fiskere, der investerer i et godkendt selektivt trawl, der skåner torskebestanden. Det sker som følge af iværksættelsen af den såkaldte cod avoidance plan, der har til formål at beskytte torskebestanden i Kattegat.

Som led i Grøn Vækst aftalen afsættes fortsat ca. 17 millioner kroner til investeringer i fiskeopdrætsanlæg, der anvender avancerede miljøvenlige teknologier. Under ordningen for forarbejdning afsættes midler til investeringer i innovative projekter fx i ny teknologi, der letter arbejdet med at pakke eller udskære fisk.

Her er en sammenstilling af hvad der, blandt andet, er sagt om effekten af denne 'rødlistning'.

Bloomberg News:
Vietnamese catfish exporters are concerned that European sales may be hurt after a guide by World Wide Fund for Nature advised consumers not to buy the fish.

Members of the WWF in Germany, Austria, Switzerland, Belgium, Norway and Denmark on Nov. 19 issued a consumer guide, placing some of Vietnam's catfish products on the so-called "red list" of products that people should not consume because of unsustainable farming practices, Vietnam Association of Seafood Exporters and Processors said.

European markets currently make up almost 37 percent of catfish exports from companies in the Southeast Asian country including Vinh Hoan Corp and Hung Vuong Corp.

The impact on Vietnamese catfish exports will be "unavoidable," Nguyen Huu Dung, vice chairman of the association, said in Hanoi today. Those companies which have not met the Global GAP standard would "definitely be impacted," Dung said, without elaborating.

Global GAP is a Germany-based private body that sets voluntary certification standards for agricultural products globally, according to its website. Dung said 20 companies have met that international standard, accounting for between 17 percent and 20 percent of Vietnam's catfish farming area.

Environmental group defends consumer warning on Vietnamese catfish

Monsters & Critics:
The WWF environmental group on Monday defended its ratings counseling that consumers not eat most Vietnamese catfish after Vietnamese officials called the ratings a smear.

The latest consumer fish-buying guides by the WWF, or World Wide Fund for Nature, warned against eating most Vietnamese catfish because of alleged unsustainable aquaculture practices. On a sustainability scale of green, yellow, and red, the group rated Vietnamese catfish as red and not certified by international quality labels.

However, certified organically raised Vietnamese catfish received a green rating. Non-organic catfish certified by the international industry group GlobalGap was rated yellow.

Vu Van Tam, the deputy minister of agriculture in charge of fisheries, expressed surprise that the WWF would reject Vietnamese catfish after the group has been involved for years in efforts to set the industry's sustainable aquaculture standards.

'WWF has worked with Vietnam in many areas,' the newspaper Agriculture quoted Tam as saying Monday. 'I don't understand where they get the information to give such a rushed rating, which is unrealistic and unscientific.'

The newspaper quoted another deputy agriculture minister, Le Phuong Phuong, as saying Vietnamese catfish was being 'smeared' because it was 'too good.'

Mark Powell, WWF International's global seafood coordinator, told German Press Agency dpa the organization stood by its judgement that uncertified Vietnamese catfish was unsustainable because of the environmental impact of intensive farming practices.

He acknowledged higher quality Vietnamese producers felt 'unfairly targeted' because seafood guides in some countries had printed only WWF's overall red rating and not the green and yellow ratings for its certified catfish, also called pangasius. The WWF's aim, he said, was to help high quality producers distinguish themselves from low-quality ones.

'We are helping them differentiate themselves from their competition by telling the world that typical pangasius from Vietnam is unsustainable,' Powell said.

Flavio Corsin, director of an aquaculture sustainability centre at the Vietnam Fisheries Society, said he believed the WWF analysis had left out important factors.

Corsin, who previously worked at the WWF on Vietnamese catfish standards, said the report failed to account for the industry's efficient use of land. Vietnamese catfish farmers can raise 100 tons of fish in a 1-hectare fish pond, he said, meaning farms are compact and have less ecological impact.

Powell said that issue had been taken into account but that intensive aquaculture created problems of its own, such as polluted water discharge.

'The best thing the government of Vietnam could do to help their pangasius industry is develop better governance of the industry,' Powell said.  

What's behind the "tra fish unjust punishment"?

VietnamNet Bridge:
The World Wide Fund (WWF) has transferred tra catfish to the red from the yellow list in its latest guides. This is evidently an intentionally biased and groundless suggestion that will negatively affect Vietnam's tra fish export.

Consumers are encouraged to look for an alternative to the red-listed species. The WWF says consumers can buy products from the yellow list but suggests they choose only secondary green-listed species.

Explaining the decision, WWF coordinator Powell told Intrafish that the downgrading stemmed from "problems with governance".

A biased and nonsensical decision
Responding to the information, Deputy Minister of Agriculture and Rural Development Vu Van Tam said this is a biased and nonsensical decision. Answering the questions from Nguoi lao dong newspaper, he said: "The Ministry of Agriculture and Rural Development (MARD) has requested its departments to clarify if this is really an accusation from the WWF. If this is an official statement from WWF, I can say that this is a biased and groundless conclusion".

"MARD will soon express its official voice to the WWF and relevant international organizations. The information will very seriously influence Vietnamese tra farmers and badly affect Vietnam's tra fish exports. The WWF's decision is highly enigmatic and it is unclear about whom it is supporting by launching such a biased conclusion," Tam said.

According to the Deputy Minister, the WWF has close ties with Vietnam and it is cooperating with Vietnam in many fields, including aquaculture. However, this is a hasty and groundless decision.

"I can affirm that the process of farming, processing and exporting tra fish products gets the approval of GlobalGAP - the world measure of standards for agricultural produce, including aqua culture. Vietnam's tra fish products have been exported to many countries in the world. If Vietnam's tra fish products did not meet the requirements, they would never be able to be accepted and favored by picky markets, such as Japan, the US or the EU," he continued.

Nguoi lao dong newspaper has also quoted Dr Duong Nghia Quoc, Director of the Department for Agriculture and Rural Development, who is also the Chair of the Dong Thap province's Fisheries Association as saying that one must not say the feed for tra fish is not safe.

"No one uses self-made feed in tra farming. The materials for making feed are imported from different countries in the world. Therefore, no one can say that the feed is unsafe," he affirmed.

Regarding the environment protection, Quoc said that the existing research institutes and local observation stations have been working diligently to ensure the standards are maintained on environment protection in farming areas.

Nguyen Huu Dung, Deputy Chair of the Vietnam Association of Seafood Exporters and Producers (VASEP) said on Phap luat Thanh Pho HCM newspaper that after hearing the news about WWF's decision, VASEP tried to contact the fund to clarify the issue. However, WWF has not given satisfactory explanations yet.

Nguyen Viet Thang, Chair of the Fishery Association, also said that it is an unreasonable decision to put tra fish into the red list. In the last many years, the aquaculture and processing all have always been following the regulations set by FAO and GlobalGAP. Vietnam's tra fish has also received certificates from quality organizations in big markets in the world.

Bad attempts
When talking with Vietnam News Agency, Deputy General Director of the Directorate of Fisheries Pham Anh Tuan said that the WWF's recommendations lack scientific foundations. According to Tuan, the recommendations bear bad intentions, thus badly affecting Vietnam's tra fish industry and global consumers.

Dan Viet newspaper has quoted a source from the directorate as saying that recently, Vietnam's tra fish has been "attacked" in the European market and on a report on the US Today channel. Most recently, tra fish has become the subject of possible anti-dumping lawsuits. However,  many big seafood retail groups in the world such as Findus Group and Birds Eye Group have voiced the support towards tra products and tra farming environments.

Vietnam's tra catfish are exported to more than 120 countries including the US and the European Union.

Rapporten, der er udarbejdet af 'Fisheries and Oceans Canada' er et feasibility-studie af forskellige opdrætsteknologier - altså et forsøg på at sammenligne økonomien ved opdræt i forskellige anlægstyper. Også, under danske forhold ukendte, anlægstyper er medtaget i vurderingerne.

Den korte historie er: Der er kun to anlægstyper der giver et positivt afkast af investeringerne. Det er netbursanlæg (traditionelle havbrug) og recirkulerede landbaserede anlæg.

Rapprten kan downloades/læses her. Der gøres opmærksom på at forudsætningerne for evalueringerne er canadiske forhold, nærmere bestemt forhold og forudsætninger der, angiveligt, er gældende i British Columbia.

Rapporten konkluderer også, at traditionelle havbrugsanlæg giver det bedste afkast af de to 'positive' typer. Ved gennemlæsning af rapporten er der dog en række betydningsfulde forhold der tilsyneladende ikke har påvirket vurderingen:

Prisen for at få en opdrætslicens - nogen steder koster det ikke noget, mens det andre steder er en bekostelig affære - se efterretning fra 06-12-2010, her på siden, om norske priser på opdrætslicenser.

Yderligere 'ubekendte faktorer' i rapportens regnestykke er f.eks., at prisen for bortfjernelse af slam (fiskelort) belaster driftomkostningerne for det landbaserede anlæg, mens det altså ikke tillægges nogen værdi at lade lorten blive i havet.

Ikke medregnet værditab som følge af angreb af lakselus. Lakselus er skyld i tab af mange penge på grund af nedsat velfærd og vækst hos laksen. Det samme gælder udgifter til kemikalier til bekæmpelse af lakselus, samt værdien af ekstra håndtering af fiskene under behandling mod lakselus.

Omkostninger forbundet med vaccinationer af ungfisk før de sættes ud i havet er ikke medregnet. Vaccination anses ikke altid  for nødvendigt i lukkede landbaserede recirkulationsanlæg.

Prisen for nedsat ædelyst og vækst som følge af vekslende vejrlig, herunder også prisen for suboptimale vækstforhold som følge af havets temperaturvariationer er ikke medtaget, idet udgangspunktet er at anlægget ligger så godt beskyttet, at disse forhold ikke spiller nogen rolle.

Prisen for fisk der undslipper havbrugsanlægget er ikke værdisat - ingen fisk kan slippe ud af et lukket landbaseret anlæg.

I rapporten regnes der med en bedre foderkonvertering i et recirkuleret anlæg i forhold til et netanlæg på havet, hvilket også er korrekt - der kan endda forventes en endnu bedre konvertering end den der regnes med i rapporten. Til gengæld regnes der med at foder til fisken i landanlægget er dyrere end det foder anvendes på havbruget - et særligt canadisk forhold, at foderet er 300$ dyrere pr ton?

Man har aktivt valgt at se bort fra de mulige besparelser der ligger i at transportomkostninger for foder til et landanlæg er billigere end transport til et havbrug.

Bestandstætheden er i regnestykket opgjort til 15 kg i havbruget og 50 kg i landanlægget. I begge tilfælde kan tætheden være større - landanlægget har dog fordel idet man her kan styre temperatur og iltmætning!

Rapporten tager udgangspunkt i at der kræves 10 mand (i alt) til den teoretiske produktion på havbruget, men man anser det nødvendigt at lønne 18 personer på landanlægget. Realiteten er imidlertid at recirkulerede anlæg er meget lidt mandskabskrævende - til gengæld skal personalet være veluddannet.

Rapporten anbefaler, at de canadiske myndigheder tager skridt til at støtte opførslen af et fuldt recirkuleret kommercielt anlæg således, at man kan høste realistiske erfaringer og dermed få et bedre grundlag for den fremtidige prioritering af, hvodan man vil udvikle akvakultursektoren.

Hva kåster'n ?

Ja, hvad kan salget af sådan en norsk bedrift så give?

Som udgangspunkt vurderes prisen til godt 10 millioner US$ eller 60.000.000 gode norske kroner. Per licens vel at mærke! Jøkelfjord har i alt 7 licenser - altså en potentiel markedsværdi på 420 millioner NOK.

Hvis du overvejer at tage læderet frem, så får du også et klækkeri, et smoltanlæg og et lakseslagteri med i købet.

Rygter vil vide at Morpol (verdens største lakseforarbejdende virksomhed, i Utska i Polen) er liebhavere. Morpol har tidligere meldt ud at de er på 'udkig' efter norske lakseopdrætsanlæg som kan producere 30.000 - 35.000 tons laks årligt til videreforædling i Polen.

Tankevækkende er det også at skulle inddrage prisen på en opdrætslicens i regnestykker, der angiveligt prøver at sammenligne økonomien i lakseopdræt i netbure contra landbaserede recirkulationsanlæg!

Produktionen steg også til 1 million tons fra 400.000 tons over den samme periode.

Vi har øget vores eksport til mange lande, herunder Saudi-Arabien, Libanon, Syrien, Irak, Italien, Grækenland og Japan.

Vi har et budget på næsten 700,000 US $ til globale afsætningsfremmende indsatser.

Vi vil tage del i flere internationale messer i 2011, og vi vil prioritere vores eksportskabende indsatser i Rusland, Mellemøsten, Frankrig og Tyskland, "tilføjede han.

Kilde: (ASIA Pulse Data Source via COMTEX)

Om recirkuleringscenteret

• Gennem etablering af recirkuleringscenteret ønsker Nofima at bidrage til øget viden om fiskenes ernæring, fysiologi, sundhed og velfærd specielt for de vigtigste arter i recirkuleret opdræt.
• Takket være recirkulerede anlægs konstante overvågning af vigtige miljøparametre giver det nye anlæg også Nofima forbedrede værktøjer til 'klassiske' ernæringsstudier.
• Er den eneste forskningscenter med recirkuleringsteknologi i en tilnærmet kommerciel størrelse (1750 m2).
• Unik i Europa af sin art.
• Velegnet til afprøvning af udstyr, metoder og operationelle procedurer i samarbejde med aktører i branchen.
• Systemet kan udnytte både ferskvand og havvand, og har både recirkulationssystemer og flow-through systemer.
• Anlægget har i øjeblikket fire uafhængige recirkuleringssystemer. I hvert af disse har hvert bassin såvel sideudtag som centerudtag (således at fækalier og andre partikler kan opsamles på bassin-niveau), ozon-anlæg, mikro filtre, 3-kamret moving bed biofiltre, modstrøms afgasning (fjerner CO2), iltindløsning og pumpesump.

"Det er en stor og vigtig dag for akvakulturforskningen i Norge. Det at Nofima nu kan ibrugtage et avanceret og moderne forskningscenter med recirkuleringsteknologier giver opdrætssektoren endnu et værktøj i deres bestræbelser på at udvikle bæredygtige og innovative løsninger for fremtiden, "siger administrerende direktør Nofima, Øyvind Fill-Jensen.

Ministeren understregede betydningen af sådanne projekter og hvor vigtig udviklingen er for Norge: "Vi skal hele tiden foretage forbedringer og nyskabelser. Vi skal arbejde smartere, og det er netop disse muligheder, der nu åbnes op for her i Nofimas nye anlæg", sagde hun i sin åbningstale.

Miljø-kontrollerede landanlæg
Denne dag havde han ventet på; Bendik Fyhn Terjesen, seniorforsker og projektleder hos Nofima:
"Tiden er mere end moden til at etablere dette center. Recirkulering ser ud til at være på fuld march ind i branchen, og vi mener, at fisken skal stå i centrum og at udvikling skal være baseret på viden", siger Fyhn Terjesen. Han mener, at recirkulering kan forbedre bæredygtigheden i "miljøstyret opdræt", et udtryk han introducerede under åbningen for at understrege, at vi skal have fuld kontrol på vandkvalitet, ernæring og miljø. "Så kan vi virkelig realisere det fulde potentiale som fisken besidder - og på fisken egne præmisser".

99 % vandbesparelse
Fordelene ved recirkulering er mange. I Nofimas nye anlæg genanvendes 99 % af vandet. På denne måde opnås en meget god kontrol med vigtige vandkvalitetsparametre og monitering tillader, at vi hele tiden kan justere mod de optimale forhold og samtidig få en fornuftig udnyttelse af det tilgængelige vand. Den omstændighed, at anlægget er lukket giver også fisken en bedre beskyttelse mod infektion, problemer med lakselus er ukendte i denne type anlæg, ligesom der ikke kan slippe fisk ud fra et recirkuleret anlæg. Fisk, der har været i et recirkuleret anlæg synes at være mere robuste, når de overføres til havet, og har en mere forudsigelig overlevelse og vækst. Det er vigtigt at eftervise dette systematisk og finde den/de direkte årsager.

I det nye anlæg opvarmes såvel vand som bygninger med spildvarme fra Sunndal Energi og Hydro Aluminium.

Nofima vil også forske i hvordan næringsstoffer i vandet kan genbruges i andre sammenhænge, såsom jordforbedring, biogas og andet. Nofima har for nylig offentliggjort en statusrapport om dette vigtige område.

Industrien ser et behov for forskning
"Der bliver nok at se til i det nye recirkuleringscenter", siger Steen Klemet fra Seafood Group og Ole Kristian Wilmann fra Marine Harvest. De har begge driftsmæssigt ansvar for recirkuleringsanlæg i deres respektive virksomheder.
"Vores erfaringer er, at der er meget der virker bedre i recirkulerede anlæg end i flow-through anlæg, men vi ved ikke altid hvorfor", siger Steen. "Der er behov for at få præcisere nogle grænseværdier. For eksempel ved vi lidt om biofiltrenes effektivitet i sammenhæng med belastning af foderspild, fækalier og andre partikler".

Centret er meget fleksibel indrettet og giver mulighed for nem udskiftning af teknologier, således at fremtidige udfordringer og løsningsmuligheder for recirkuleringsanlæg kan afprøves. Wilmann ønsker forskning, der kan afklare potentialet for forskellige recirkuleringsteknologier, velkommen. "Vi er også interesseret i omkostningseffektive og rationelle metoder til overvågning og regulering af vandparametre i processerne fra æg til smolten er klar til udsætning, "sagde Wilmann.

Nofima har allerede påbegyndt forskningsaktiviteter i det nye center, og industrien har grund til at forvente nyttige resultater.

Lokale frivillige
Mange har stået side om side med Nofima i bestræbelserne på at få det nye recirkuleringscenter op at stå.  "Uden Sunndal kommune, Møre og Romsdal fylke og Sunndal Industriforening var centeret ikke blevet realiseret", siger Fill-Jensen. "Også en stor tak til Sunndal Energi og Enova for levering af overskudsvarme, til alle entreprenører, rådgivere, leverandører og forskningparter, som har været involveret".

I Fiskerirådet kunne medlemslandene ikke blive enige om et moratorium. Imidlertid kom Generaldirektoratet for Miljø glasålene til undsætning.

Da ål er opført i bilag II til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES), der sætter skrappe restriktioner for handel med denne art, brugte DG-miljø dette som udgangspunkt.

I en note, udsendt i slutningen af oktober, til landenes medlemmer af 'Det rådgivende råd for beskyttelse af den vilde flora og fauna' skriver DG-Miljø, at en tilladelse til at eksportere ål til et tredje-land kun kan  udstedes, når "den kompetente videnskabelige myndighed har vurderet og skriftligt tilkendegivet, at fangst, indsamling og  eksport ikke vil have en skadelig virkning på bevaringsstatus eller for udbredelsen af arten". En kopi af en eventuel national tilladelse skal sendes til DG-miljø, idet 'Det rådgivende råd for beskyttelse af flora og fauna' har overmyndigheden på feltet.

Det tilføjes, at eftersom den europæiske ål er én enkelt bestand, skal de nationale videnskabelige organer inddrage vurdering fra de øvrige medlemslande - og sikre enighed om, at en eventuel eksporttilladelse ikke vil have negativ påvirkning - hvorfor eksport i praksis ikke kan tillades.

Eksportforbuddet påvirker kun handelen med lande udenfor EU. Dette betyder at europæiske åle­opdrættere sandsynligvis vil kunne købe glasål billigere end de senere år, hvor prisen har været helt oppe over € 2.000 pr. kilo.

Der er i praksis tale om både eksport og import forbud. Det betyder at glasål fra f.eks. Norge, Algeriet og andre lande ikke kan sælges til åleopdrættere i EU. Med Tunesien har EU er særaftale der gør, at der kan importeres glasål derfra indtil udgangen af 2010.

 Se noten

Kommissionen offentliggjorde de positive takter på Fiskerirådsmødet i Bruxelles den 30. november.

Det blev nævnt, at man i reformprocessen for den fælles fiskeripolitik (CFP) har til hensigt at sætte særlig fokus på udvikling af europæisk akvakultur. Kommissionen sagde, at den planlægger at indføre en særlig økonomisk støtte mekanisme (Akvakultur-fond) for udvikling af akvakultur efter 2012, hvor den nuværende CFP udløber. Kommissionen tydeliggjorde også, at man med interesse ser på muligheden for at etablere en struktur med regionale rådgivende råd for akvakultur. En tilsvarende struktur for fiskerisektoren har været på plads i en årrække - Regional Advisory Councils (RAC).

In his keynote address to the European Parliament last week, Stevenson said the river where the fish are raised was one of the most polluted rivers on earth and that factories along its banks daily pumped thousands of tons of contaminants into its slow-moving waters. "As a result, the water is teeming with bacteria and poisoned with industrial effluents including arsenic, mercury and DDT," said Stevenson on his website. In his speech, Stevenson also said imports of the cheap fish were undercutting European fish farmers and allowing multinational firms to exploit virtual "slave labor" in Vietnam. Stevenson said the fish was farmed by "slave labor" paid US$1 per day, a situation ruthlessly exploited by some major multinational companies.

Truong Dinh Hoe, general secretary of Vietnam Association of Seafood Exporters and Processors (VASEP), said Vietnamese aquaculture farms maintained very strict global standards of quality and seafood products exported from the country met stringent standards required by international markets. "Most of our industry's processing plants not only meet HACCP (Hazard Analysis and Critical Control Points) standards, but also meet or exceed other voluntary standards such as those set by the British Retail Consortium, the US Department of Commerce, and SQF 1000," said Hoe.

The SQF 1000 system is a HACCP-based supplier assurance code designed to meet the needs of primary producers. Hoe said many of the association's members were also preparing to acquire Best Aquaculture Practices audits and certifications. "We believe that once you see how our products are grown, harvested and processed, you may wish to correct the record by speaking from first-hand knowledge and experience," Hoe said.

VASEP represents nearly $4 billion worth of fish and shellfish exports a year. Hoe said Vietnamese firms were working hard to grow and innovate in the face of the higher costs of feed and other raw materials, a demonstration of the country's commitment to becoming a global producer of the much-needed protein.

Stevenson, though, alleged that pangasius was already being sold at rock-bottom prices under names including basa, grey sole and Vietnamese river cobbler by UK supermarkets, fishmongers and fish-and-chip shops. He said UK sales of frozen pangasius have rocketed by 50 percent to nearly 1,500 tons, while sales of traditional species like cod, salmon and trout have dropped in the past year alone. The volume of fresh sales is unknown but is likely to add significantly to the total, he added.

Imports now account for 60 percent of fish consumed within the EU, worth 25 billion pounds ($39.5 billion) last year, including an astonishing 224,100 tons of pangasius from Vietnam, according to Stevenson. "Let's encourage more investment into innovative EU aquaculture projects so we can meet the rising consumer demand for first class, fresh and healthy fish produced in a sustainable and carbon efficient way," Stevenson said.  "We must persuade our consumers to buy local. The EU is well placed to seize this opportunity. Don't let us miss this chance," he added.

 Kilde:  http://www.thanhniennews.com

Norsk oppdrettsnæring er bygd på innovasjon og utvikling.
"Teknologien bliver stadig utviklet videre, og en kan ikke utelukke at en på sikt også vil ta i bruk lukkede anlegg - hvis eller når slike løsninger er på plass. Vi registrerer at det er stor oppmerksomhet rundt oppdrettsnæringen og dens miljøpåvirkning, noe som er legitimt i forhold til den betydningen denne matproduserende sektoren har langs kysten. Vi er imidlertid opptatt av at den viktige miljødebatten skal være basert på fakta", sier miljødirektør Aina Valland i FHL.

Fra enkelte hold er det sterkt fokusert på at hele produksjonen må over i lukkede anlegg og at teknologien finnes!
"Dette medfører ikke riktighet, da det gjenstår å utvikle løsninger for storskala produksjon. Men det er riktig at lukkede løsninger er testet i mindre skala, og vi er kjent med at næringsaktører prøver ut dette, blant annet i Canada".

"Oppdrettsnæringen har vært gjennom en rivende utvikling siden den spede begynnelsen for over 40 år siden. Utstyret som brukes i dag ser annerledes ut enn det gjorde for bare 20 år siden. Også fremover vil teknologien utvikles videre, og man kan derfor ikke utelukke at næringen på sikt vil ta i bruk lukkede anlegg i deler av produksjonen og de ulike produksjonsfasene".

"Nettopp fordi man har ønsket å ta i bruk nye løsninger, har spesielt lakseoppdrett vist en svært positiv utvikling over tid. Dette ønsker vi skal fortsette, og da er næringen avhengig av å ta i bruk ny kunnskap og teknologi. Dette er en suksessfaktor i mange næringer", sier Valland.

"Når det gjelder løsninger for lukkede anlegg, enten for produksjon i sjø eller på land, må teknologiutviklingen vurderes opp mot driftssikkerhet, fiskehelse, arealbruk, miljømessige forhold og økonomi. FHL er opptatt av at den teknologien som tas i bruk skal være fornuftig ut fra disse kriteriene, og at man ikke skal låse seg til én type løsning. Lukkede anlegg er ikke helt nytt for oppdrettsnæringen. I svært mange år har produksjonen av smolt foregått i lukkede anlegg på land, siden en bruker ferskvannn i denne delen av produksjonen".

"Når det gjelder oppdrettsproduksjon i sjøfasen, er denne teknologien ikke ferdig utviklet. Norges langstrakte kyst er eksepsjonelt godt egnet til å drive fiskeoppdrett, og det er disse naturgitte fortrinnene som vi først og fremst må sørge for å utnytte på en god og miljøvennlig måte fremover", understreker Aina Valland.

Aina Valland er miljødirektør i 'Fiskeri- og Havbruksnæringens Landsforening (FHL) der dækker hele værdikæden fra fjord til bord - både fiskeri og opdræt. FHL er en medlemsstyret organisation der omfatter såvel små lokale familieejede virksomheder som store multinationale selskaber.

(Fotomontage: FHL)

The company Ondartxo Arraiak has opened an aquaculture facility in Getaria that includes new water recycling technology, where they plan to raise turbot, flounder and cod in closed circuits. The project is funded by the Department for Environment, Territorial Planning, Agriculture and Fisheries of the Basque Government, through the Structural Funds Programme for Fisheries (EFF), which allocated EUR 1.75 million for a pilot project.

The Minister of Environment, Pilar Unzalu, the Deputy Minister, Jon Azkue, and the president of Ondartxo Arraiak, Akilino Etxarri, participated in the inauguration of the first aquaculture plant that will experiment with the fattening of cod by using recirculating water engineering. Unzalu said that aquaculture "is one of the biggest bets of the Basque Government" and stressed that the Basque Fisheries Strategic Plan 2009-2013 has already invested close to EUR 3 million.

In principle, the company will conduct a pilot test which will analyze the feasibility of using water recirculation systems for aquaculture production, to assess if they not only respond to the biological needs of the finishing phase, but also if it is profitable.

The Basque Minister stressed that the cod farming project is innovative both in the Spanish aquaculture sector, as it is in Europe. In this regard, she explained that this activity is common in the closed circuit technologies and water recirculation systems are used at all stages of breeding and/or pre-fattening, such as sole and turbot, whilst fattening is usually carried out by conventional systems in open water circulation.

Currently, only Norway, Iceland, Ireland and the UK have offshore production facilities for cod, but most is produced by cultivation cages located in fjords and not in recirculated systems on land.

Due to investment costs, energy prices and a lack of knowledge or technology, few aquaculture production businesses have yet to implement water recycling systems that cover the complete cycle in the production of a marine species. That is why the Ondartxo technology test to evaluate the profitability of the use of this system in the upper stage of fattening fish, will check the final feasibility of the commercial use of this system in the aquaculture sector of the Basque Country.

The most significant advantages of this new activity is the possibility of bringing the production site to market and maximizing product shelf life. This allows for better quality marine products, control and final consumer prices. Similarly, aquaculture production technologies help maximize space and are environmentally friendly.

Ondartxo was established in 2004 by the Orru aquaculture enterprise and the technological center for marine research and food AZTI-Tecnalia, with the objective of developing and validating new technological know-how for the implementation of marine production activities in closed circuit.

Kilde: Europa Press

Fra indvielsen (Foto EP)

"Gode miljøforhold giver de bedste betingelser for produktionen og dermed en høj produktkvalitet"siger administrerende direktør for norske Fiskeri og Havbruksnæringens Landsforening (FHL), Geir Andreassen.

"Akvakulturerhvervet har oplevet en rivende udvikling siden starten for 40 år siden. I samme periode steg de miljømæssige krav til alle aktiviteter betydeligt, som det er sket for akvakulturerhvervet. Industriens deltagere er underlagt meget strenge regler og forholder sig dagligt til mere end 60 love og regler."
Akvakulturens udvikling kræver fortsat fokus på bæredygtighed både i drift og udnyttelse af naturressourcer. De sidste ugers rygter fra forskellige sider har sat fokus på den norske lakseproduktion." Geir Andreassen understregede, at fiskeindustrien er forpligtet til løbende forbedringer, mens der produceres fisk og skaldyr til millioner af forbrugere verden over.
 
"Ingen kan hævde, at akvakultur ikke tager miljømæssigt ansvar. Industrien har arbejdet i mange år med en række betingelser. I det forgangne år har der været en hidtil uset indsats for at bekæmpe lakselus. Historien har vist, at samarbejde mellem virksomheder, regeringer og verdens førende forskergrupper har formået at løse store udfordringer, "siger Andreassen.
 
"Men sektoren kan stadig forbedres på flere områder, og vi er altid på udkig efter bedre løsninger. Det er også vigtigt at forstå, at nogle opgaver ikke kan løses fra dag til dag, men kræver en langsigtet systematisk indsats" understreger han.
 

Voksende popularitet
Den norske eksport af fiskeprodukter (både fanget og kultiveret) nærmer sig en værdi af 50 milliarder norske kroner. "En stor del af de 'seafood' produkter der udbydes i Europa stammer fra de norske fjorde og kystnære områder. Akvakulturerhvervet i Norge skaber dags dato 20.000 arbejdspladser. Skal vi udvikle sektoren yderligere, skal det naturligvis ske med omtanke. Omverdenen forventer at akvakulturerhvervet handler ansvarligt. Mange hensyn skal tages - både faktorer i forbindelse med miljø, fiske velfærd og sundhed, beskæftigelse og levering til markederne" siger Andreassen.
 
Lusekoordinering
Flere fagmiljøer og miljøorganisationer har sat fokus på opdrætssektoren - og særligt aktualiseret i de seneste måneder. "Sektoren er lydhør for konstruktive forslag", udtaler Andreassen og fortsætter: "Alle foranstaltninger, der kan styrke og forbedre denne vigtige sektor hilser vi velkommen".
 
Lusesituationen langs store dele af den norske kyst er et godt eksempel på dette. Industriens mål er, gennem et nationalt kontrolprojekt, nøje at koordinere indsatsen i 16 regioner langs kysten. Selv i områder, der ikke har luseproblem deltager virksomhederne i indsatsen. Da vildlaksen i foråret vandrede ud fra de norske elve var der en meget lav forekomst af lakselus i de norske netbure langs kysten - dermed har sektoren opfyldt den første målsætning, som industrien og myndighederne havde sat. Det samme mål gælder for det kommende forår. På lang sigt er målet at skabe en mere robust lusebekæmpelse med en samtidig ambition om at bekæmpelsen blive så lidt afhængig af medicin og kemikalier som muligt.

"Lusesituationen er stadig udfordrende, men der arbejdes med forbedringstiltag samt forskning og udvikling på en række områder. I sidste uge kunne 'Havforskningsinstituttet' berette, at forkerne var kommet et godt stykke på vejen til en kortlægning af lakselusens arvemasse. Det er viden, der kan bruges til at udvikle nye lægemidler og vacciner. Sideløbende har der været meget lovende resultater i forsøg med opdræt af læbefisk (berggylter, der aktivt æder lakselus, der sidder på laksene i netburene).
 
Ansvarlighed
Dette efterår kan den norske opdrætssektor fejre, at det er 40 år siden de første opdrætsforsøg blev gennemført på Hitra. Siden da har udviklingen været enorm. Historien viser, at industrien kan løse de udfordringer som den møder. "Se blot på situationen med brug af medicin og hjælpestoffer, hvor situationen i dag er, at der stort set ikke anvendes noget mere. Det ville ikke være muligt, hvis man ikke havde arbejdet systematisk med udvikling af vacciner og systematisk sygdomsforebyggelse, "siger Andreassen.
 
Undslupne fisk er et andet eksempel.
 "Vi har desværre haft flere eksempler på undslupne fisk i år, hvilket er meget beklageligt. I de seneste år, er antallet dog blevet reduceret, og mængden af undslupne laks der genfindes ved fiskeri i såvel havet som i elvene er heldigvis faldet. Jeg er overbevist om, at det også er muligt at gøre mere på dette område. Vi har en nul-vision på dette område, og sektoren arbejder hver dag mod dette mål. Foreningen (FHL) bidrager blandt andet ved at initiere forskningsprojekter og formidle opdateret viden til aktørerne i sektoren - bl.a. gennem kurser" .

The company is a subsidiary of a leading Danish holding company, and was born in 2007 with the intention of producing fingerlings of bluefin tuna, which then would be sent to fattening farms installed in the Mediterranean.

The company has acquired "all the skills and intellectual property required for this project and combined with the best practical equipment in the world with technology and experienced staff in aquaculture breeding centers." it said in a statement today.

Although a number of fish farms exist up and down the Spanish coast dedicated to the fattening of tuna, they rely on catching the fingerlings when they are born out in the Atlantic before bringing them into the farms. This new project plans to actually breed the fish in captivity, something that has never been done before with this species.

The project has the support of the Spanish Association of Producers of Almadraba and has now received the approval of a financial investment of two million euros. This money will come from venture capital fund Innotec Desarrollo, participated equally in society and Investment Management Venture Capital of Andalusia (Invercaria) and Banesto Enisa Sepi Development.

Blue Futuna plans to start next year at its plant in El Puerto, the production of turbot, later to raise the first juvenile bluefin tuna, until they reach a weight of 1.5 kilos and then be sold to fattening farms.

(Kilde: GrowFish)

This new study shows that closed containment salmon farming is economically viable, something we have said for years,�h says David Lane of T. Buck Suzuki Environmental Foundation and CAAR.

In fact, numerous companies are moving ahead with plans for closed containment in British Columbia, creating a potential multi-­�]million dollar sustainable salmon farming industry, with new jobs and an economic boost for coastal communities.

DFO�fs report goes on to recommend the construction of a pilot project at commercial-scale to demonstrate the system�s technical and financial feasibility in real world conditions. CAAR has long called for government investment to spur development of the technology and is urging the federal government to allocate funds for this purpose in the 2011 federal budget.

�Our federal government must step up to the plate now to ensure that this green technology moves forward quickly so that Canada can capitalise on this enormous opportunity in sustainable aquaculture, says Catherine Stewart of Living Oceans Society and CAAR.

CAAR is also working with Marine Harvest Canada (MHC) on their proposal for a commercial scale pilot project. MHC is currently undergoing a site selection process on Vancouver Island, with a preference for the North Island.

Copyright The FishSite, gengivet med tilladelse

Vandlopper er verdens bedste foder til fisk, og Danmark kan få et kæmpe erhvervseventyr ud af vandlopperne, mener danske forskere. Derfor får forskerne i dag bevilliget knap 20 millioner kroner fra Det Strategiske Forskningsråd.
Vandlopperne vil gøre det muligt at holde flere fiskearter i akvakulturer, som det i dag ikke er muligt at opdrætte, da man ikke har det rette foder. Det kan for eksempel være tunfisk eller fladfisk som pighvar og tunge. På den måde kan man skære ned på hvilke fiskearter, man er nødt til at fange i naturen.

»Jeg kan ikke redde Jordens behov for protein, men jeg kan sikre, at vi kan dyrke mange flere arter i akvakulturer. Udbyttet fra almindeligt fiskeri er stagnerende eller faldende, så der er et kolossalt marked i akvakulturer, hvor vi desuden kan styre sygdomsudbrud, genetikken, kvalitetssikring og forsyningssikkerhed meget bedre. Mindst en tredjedel af de fisk, verden spiser, kommer fra akvakulturer, som er den hurtigst voksende fødevareindustri,« siger Benni Winding Hansen. Han er professor ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på Roskilde Universitet og leder af projektet, der blandt andet skal udvikle systemer, som vandlopperne kan 'dyrkes' i.

Muligheder i små munde
Torbjørn Trondsen, der er professor i fiskerividenskab og marketing ved Norges Fiskerihøjskole på Tromsø Universitet og medlem af Det Strategiske Forskningsråd i Danmark, fortæller, at Forskningsrådet valgte at støtte projektet, da det har store perspektiver. Desuden repræsenterer holdet bag projektet et meget stærkt fagligt miljø ved Roskilde Universitet sammen med aktive industripartnere og rådgivere. »Vi har støttet projektet, fordi det tager sigte på at løse en vigtig "flaskehals" inden for opdræt af fiskearter, hvor den kritiske fase er at mestre overgangen fra et fiskeæg til en levende fiskelarve. Mange fiskearter som for eksempel torsk har en så lille mund, at foderet må bestå af meget små partikler for at kunne blive optaget som ernæring,« siger Torbjørn Trondsen. Han forklarer, at vandlopper er et meget interessant lille dyr, som har en størrelse og ernæringsmæssig sammensætning, som kan opfylde behovet som startfodring for fiskearter med små munde, lige efter de har opbrugt næringen, der følger med fiskeægget. »Foderet er interessant både som stimulans for udvikling af dansk akvakultur med nye fiskearter og til eksport til for eksempel norsk torskeopdrættere,« siger Torbjørn Trondsen.

Danmark ekspert i teknikken
Danmark kan få en ordentlig bid af det globale teknologiske erhvervseventyr, som lopperne repræsenterer, mener Benni Winding Hansen. »Der er nogle tekniske vanskeligheder ved at bruge vandlopper, som ikke er løst. Det udgør derfor en stor del af projektet at udvikle dyrkningssystemer for vandlopperne. Og Danmark er allerede verdens førende inden for recirkuleringsteknologi med 75 procent af markedet, så her er et stort erhvervspotentiale for os,« påpeger Benni Winding Hansen og sammenligner det med vindmølleeventyret. Projektet skal både afsøge udendørsløsninger med store damme uden de store krav til arbejdskraft samt mere intensive indendørs dyrkningssystemer. »Jeg kan også sagtens se en virksomhed opstå omkring en central masseproduktion af vandloppeæg og salg af disse. Vi har udviklet teknikker til at lagre æg fra vandlopper her i laboratoriet, så æggene kan pakkes, lagres og sendes til akvakulturindustrier, der kan klække dem og frembringe egne vandloppekulturer til foder for deres fiskelarver.«

Forbedringer med genetisk selektion
Men inden vandlopperne kan tages i brug er der nogle udfordringer. »Indtil videre har vi kun arbejdet i laboratorieskala og der er nogle tekniske og biologiske udfordringer i at gå op i storskala. Vi skal eksempelvis forstå, hvor tæt vi kan pakke dyrene, og det kræver grundvidenskabelig viden om, hvordan dyrene interagerer. Men kan vi finde en metode til at pakke dyrene tættere, kan man tjene penge på det, for hver ekstra m2 er omkostningstung.«

Forskerne vil også undersøge forskellige muligheder inden for foder til foderet. Der er i princippet en meget simpel fødekæde omkring vandlopperne, der lever af encellede alger. Men spørgsmålet er, om der kan være en gevinst ved at indsætte encellet dyreplankton i fødekæden. Det bliver ellers set som et fremmedlegeme i dag, men næringsindholdet er meget højt, så det kunne muligvis betragtes som et positivt led. Der skal desuden fuldt styr på diverse sygdomme, og så skal der fremavles de allerbedste vandlopper.

»Vi vil undersøge, om vi kan lave genetiske forbedringer ved selektion ligesom med hunde og kvæg. Vi vil lave meget styrede eksperimenter, hvor vi går efter særlige egenskaber som størrelse, stresstolerance og biokemiske fordele. Det kan give mulighed for at fremavle forskellige linjer af designerdyr, som kan anvendes til forskellige fisk.« Det hele skal testes med fiskelarver og måles op mod deres vækst, overlevelse og pigmentering.

Opdrættere skal oplæres
I forskningskredse har potentialet i vandlopper været kendt længe, men fiskeopdrættere holder sig helst til kendte og gennemprøvede metoder. En del af projektets mål er derfor at informere og lære verdens fiskeopdrættere om at bruge vandlopper som foder. Dette skal blandt andet bakkes op af økonomiske beregninger af, hvad det kan give af fordele og omkostninger for akvakulturindustrien at bruge vandlopper. Benni Winding Hansen ser også et muligt erhvervspotentiale i at oplære fiskeopdrættere i brug af vandlopper samt etablering af anlæg.

Samarbejde med Taiwan
Udover Roskilde Universitet, der styrer projektet deltager DTU Aqua, KU Life, DMU på Århus Universitet samt udenlandske forskningspartnere i Italien, Nordfrankrig og Taiwan. Fra erhvervslivet deltager Fishlab, Venøsund Fisk og Skaldyr, Maximus samt Akvagroup. Sidstnævnte kunne sidste år som de allerførste i verden præsentere et succesfuldt system til opdræt af tun ved at bruge vandlopper. Holdet giver Benni Winding Hansen store forventninger til projektet. »Projektet har i høj grad internationale dimensioner og vi har plukket verdens bedste partnere, så vi har et godt udgangspunkt for at blive verdensførende.«

Projektet bærer navnet IMPAQ - IMProvement of AQuaculture high quality fish fry production og projektholdet forventer at lægge 400 mandemåneder i arbejdet.

Kilde: Ing.dk

Illustration: Neocalanus cristatus, en vandloppe fra den arktiske del af Stillehavet (fra Census of Marine Life)

Grow Fish Anywhere Advanced Systems Ltd [GFA] har rejst pengene hos den hollandske private kapitalfond Linnaeus Capital Partners.

GFA blev grundlagt i 2008 på grundlag af forskning udført af professor Jaap van Rijn og medarbejdere fra fakultetet for landbrug ved Hebrew University i Jerusalem. Virksomheden udviklede fuld recirkulationsteknologi til intensiv akvakultur for både ferskvands- og saltvandsfisk, hvilket muliggør opdræt af fisk i renere vand end i traditionelle dambrug/havbrug.

GFA vil bruge provenuet til at udvide sin virksomhed og etablere dambrug med sin teknologi, hvilket i høj grad mindske vandforbruget og neutraliserer forurenende stoffer.
GFA har også en facilitet i Hudson, New York State. I samarbejde med en lokal virksomhed produceres og sælges der 100 tons guldbrasen (Sea Bream) om året. 

• Det er muligt at søge om tilskud til kompetenceudviklende aktiviteter, som er nødvendige i tilknytning til investeringer i fiskerihavne
• Det er muligt at søge om tilskud til investering i servicefaciliteter, som tilbydes de fiskere og akvakulturproducenter, der benytter fiskerihavnen
• Hvis en række betingelser, som nævnt i bekendtgørelsen, er opfyldt, kan privatejede fiskerihavne sidestille egne finansielle midler med offentlige i forbindelse med ansøgning om tilskud. 

Tilskuddet fra Fødevareministeriet udgør op til 50 % af de tilskudsberettigede udgifter og forudsætter, at ansøger har tilvejebragt andre offentlige midler af tilsvarende størrelse til finansiering af projektet.

Formålet er at fremme investeringer, der har en positiv effekt for den samlede værdikæde fra fangst til forbrug. Investeringer skal være af kollektiv interesse for de erhvervsfiskere, som bruger havnen/landingsstedet.   Der gives tilskud til investeringer i eksisterende fiskerihavne og landingssteder, der i de tre kalenderår umiddelbart forud for ansøgningen havde landinger af fisk svarende til en værdi på mindst 785.373 kr. i gennemsnit, eller vedrører kompetenceudvikling i tilknytning til investeringer i ovennævnte investeringer.   Tilskudsordningen indgår i det danske EFF-program for perioden 2007-2013. Programmet medfinansieres af EU's Fiskerifond (EFF).   Med ordningen er det muligt at give tilskud til projekter, som medfører fx.:   

• En forøgelse af de landede fisks værdi eller kvalitet.
• En forbedring af produktivitet, arbejdsmiljø og sikkerhed.
• En service- og forsyningsforbedring for de fiskere og fartøjer, der benytter havnen.

Konkret kan der under ordningen søges om fx. tilskud til udvidelse af kajanlæg og landingsfaciliteter, eller fx. tilskud til investeringer i lager- og auktionshaller og kølekæder.  Bemærk, at alle projekter skal understøtte den udviklingsplan, som er udarbejdet for den fiskerihavn eller det landingssted, som investeringen vedrører. 

Find ansøgningsmateriale og link til den reviderede bekendtgørelse kan findes på FødevareErhvervs hjemmeside.

I Australien har myndighederne også "fanget" ideen, men her er det ikke hunde med opdrætsfisk fangerne skal tage ansvar for! De australske myndigheder mener at fiskeopdræt kan hjælpe fangerne til en mere meningsfyldt hverdag. I første omgang prøves ideen af i det vestaustralske fængsel i Curtin. Fisken der skal holdes indespærret sammen med straffefangerne er Barramundi.

(foto viser IKKE en Barramundi, men en anden indsat 'fange-fisk')

Lokale beboere er ikke udpræget begejstrede for ideen - de har nemlig selv kæmpet med myndighederne i årevis for at få tilladelse til opdræt af - Barramundi. De lokale er forbitrede over at det tilsyneladende har været en formssag for fængslet at få de nødvendige tilladelser.

Fængselsmyndighederne forsikrer, at produktionen vil ske på et ikke kommercielt plan og at man vil forære fiskene til det lokale samfund.

I fængslerne i USA er det blevet almindeligt at lade udvalgte livstidsfanger opdrage hunde.

(Normalt er hundene dog ikke tvunget til at bære fangedragt)

-----------------------

FISH farming is now worth around £20 million a year to the Iceland economy, according to the latest official figures.

While it is hardly a huge amount when compared  to the value of wild caught fish, it is gradually increasing and taking on a new importance especially as there is now new pressure on quotas.

About two thirds of production is exported with the United States the chief market and Arctic Charr the main export species. The manager of the national Association of Fish Farmers in Iceland, Mr Gudbergur Runarsson, told the country's newspaper Morgunbladid that demand for farmed fish was "brisk and was, in fact, exceeding supply".

Certainly Icelandic companies have been buying up aquaculture businesses in other parts of the world recently, most notably in Mexico and the Adriatic region of Europe.

The expectation is that production will grow to around 10,000 tons in the next few years. There are currently around 45 registered fish farms in Iceland, with salmon rearing and mussel farms taking on a new importance. Fish farmers are also experimenting with high value species such as turbot and cod.

And work is going on with warm water fish such as tilapia, sometimes labelled "the chicken of the sea".

Earlier this year it was reported that at least one company had signed a declaration of intent last week on launching warm water fish farming at Flúdir, which is part of the development of energy-intensive food production in the area. Stefanía Katrín Karlsdóttir, representative of Íslensk matorka, said at the time that tilapia breeding offered extensive opportunities. They are interested in working with domestic grain farmers on producing fodder for the fish.

Meanwhile, the Islandsbanki reported back in the summer that farmed fish exports from Iceland could exceed £25 million annually in the next few years. (kilde: www.fish-update.com)

USDA scientists join with West Virginia and Maine scientists to (RE-) develop recirculating water

USDA scientists in both West Virginia and Maine will be working together to save water as a part of an effort to develop a re-circulating water systems for cold water fish production.

Scientists from both the Agriculture Research Service and National Cold water Marine Aquaculture Center have partnered with the Conservation Fund's Freshwater Institute in Shepherdtown, West Virginia headed by Steven Summerfelt. They are trying to discover the best way to produce fish that live in cool and cold water in a closed system.

Summerfelt has developed a re-circulating system that does more than just move water around. It uses less than 4% new water everyday , which means that a complete water exchange only takes place every 25 days. Summerfelt has explained that the miserly use of water allows re-circulating fish farm systems to be located in many places where traditional aquaculture couldn't exist. It is also environmentally friendly.

Summerfelts re-circulating system has several advantages over the current systems. They require less water and capture the wastes a fish farm that re-circulates its water can easily be located far from large bodies of water and closer to the consumer.

Forsøgsanlægget, der har kostet 44 millioner NOK, er etableret for at bidrage med ny viden om ernæring, fysiologi, sundhed, velfærd hos opdrætsfisk, men også for at give virksomheder mulighed for at afprøve nye teknologier til brug i recirkuleret opdræt.

I Norge regner man med en snarlig markant omlægning fra gennemstrømningsanlæg til recirkulerede anlæg da fordelene er mange og markante.

Fornyelsesfonden har i dag meddelt AquaPri A/S, at man vil støtte virksomhedens ler-projekt. Projektet gennemføres sammen med Dantonit, Damolin, Orbicon|Leif Hansen og AquaCircle.

Nu skulle man måske tro det ville dreje sig om fiskeler....., men det er ikke tilfældet!

Projektet om ler til vandbehandling er et af 11 innovationsprojekter, der har opnået støtte. I alt 21 projekter ud af et ansøgerfelt på 111 har opnået støtte. Læs Fornyelsesfondens pressemeddelelser om dagens støttetilsagn til innovationsprojekterne - eller kig ind på fornyelsesfondens hjemmeside.

Se faktaark om ler-projektet her.

As such, the focus is not what is done, but rather how it is done. The main objective of these guidelines is to assist countries, institutions and policy-makers in the development and implementation of a strategy to ensure the sustainability of the aquaculture sector, integration of aquaculture with other sectors and its contribution to social and economic development.

 Hent/læs guidelines her

Kommunerne og miljøcentrene har ikke adgang til at rette i virksomhedernes ansøgninger i systemet, men kan på lige fod med virksomhederne logge på med en digital signatur og se ansøgningerne.

Det vil på et tidspunkt blive et krav, at virksomhederne skal anvende ansøgningssystemet, og kommunerne anbefales allerede nu at opfordre virksomheder til at anvende det. P.t. arbejdes der på at tilpasse og gøre systemet mere brugervenligt, og forbedringsforslag kan sendes til Erhvervsafdelingen hos miljøstyrelsen. Skriv "Input til industri-ansøgningssystemet" i emnefeltet.

Læs mere på miljøstyrelsens hjemmeside

Marnix Poelman, fra Imares, fortalte, på et seminar på 'EuroTier' udstillingen, om studiet der har sammenlignet et intensivt fuldt recirkuleret hollandsk akvakulturanlæg med et ekstensivt traditionelt dambrugsanlæg i Vietnam. I begge tilfælde var fisken i opdræt maller.

Studiet har set på hvert eneste trin i produktionen fra fremstilling af foder til transport af det færdige produkt.

Undersøgelsen fandt at begge systemer havde 'kulstof-aftryk' svarende til dem, der tidligere er rapporteret for anden akvakultur (f.eks. norsk laks og dansk regnbueørred). Kulstof-aftrykket ligger også i dette tilfælde på niveau med kylling og altså langt under svinekød eller oksekød.

Mallerne (Pangasius) der blev produceret i de traditionelle damme i Vietnam havde et større fodaftryk end maller (Afrikansk malle) produceret i fuldt recirkulerede anlæg i Holland! Det større kulstof-aftryk ved Pangasius produktionen i Vietnam tillægges hovedsageligt en dårligere foderudnyttelse, hvor foderet ikke er optimalt sammensat og som følge deraf er affaldsmængden stor og anderledes sammensat.

Studiet fandt, overraskende, at forskelle i den energi, der anvendes ved de to produktionstyper, stort set, førte til produktion af den samme mængde kuldioxid pr. produceret kilo fisk. Der var altså ingen umiddelbar fordel/forskel på at producerer maller i et produktionssystem, der ikke benytter eksternt energi-input (strøm til pumper f.eks.).

Ved produktion af Pangasius i damme produceres 5,0 kg CO2 pr. kilo fisk produceret, mens produktion af 1 kilo malle i et fuldt recirkuleret system kun producerede 3,8 kg CO2

Copyright © www.TheFishSite.com - Reproduced with Permission

A Hants County aquaculture operation is set to market North America's first sustainably grown European sea bass. "We're giving the fish an optimal environment," Jeremy Lee, president of Sustainable Fish Farming Canada Ltd. in Centre Burlington, said Thursday in an interview. "We re-create the natural environment by the controls of our system."

The land-based fish farm known as Sustainable Blue is on 22 hectares of woodland near Windsor. It uses proprietary technology developed in England by Lee, a native of the United Kingdom, to clean, recycle and regulate 500 metric tonnes of water per hour to strict tolerances. "We go out of our way to farm sustainably." Lee said all the operation's incoming water is sterilized and all the organic waste from the fish is collected and held on land. "We don't discharge effluent." The organic material will be used as fertilizer.

The contained aquaculture operation has no impact on the marine environment, which has become something of a regional issue with the outbreak of sea lice in salmon farmed in cages off the New Brunswick coast. Lee wouldn't comment on the sea lice problem specifically, but he said his firm's technology keeps its fish disease-free without using chemicals or drugs. "We don't have sea lice or any other diseases in our farms."

Lee said he and his partners decided to establish the business in Nova Scotia because of the tremendous potential of the North American market, which has become increasingly interested in sustainable local foods. "We can grow sea bass that others can't." He said the firmly textured, mildly flavoured fish, also known as Mediterranean sea bass, is popular in Europe. "It's a good eating fish."

The company operates nine tanks that can produce 60 to 100 metric tonnes of fish per year. The business has been under development for 18 months and has been raising fish for the past year. "We're just coming to market now." Lee said the primary markets for the fish are restaurants and hotels. The operation has four employees, with plans to add two more.

The venture has received tremendous support from local business people such as Michael Howell, the well-known chef-owner of Tempest restaurant in Wolfville. It plays to all his principles - good quality, local, sustainable," said Lee.

Howell said European sea bass was one of the first fish he cooked while training as a chef in Chicago more than 17 years ago. "I fell in love with it," he said in an interview Thursday. "I've cooked with it a long time." Howell said farmed sea bass can have a muddy flavour, but he described the Hants County fish, which will be on his menu soon, as beautiful. "It has a pristinely sweet flavour."

The aquaculture operation has also received support from the province in the form of a $1.45-million loan through the Economic and Rural Development Department. "The atmosphere here is very good," said Lee. He said he hopes to see the business, which is conducting striped bass trials, sustain itself and grow.

Kilde: The CronicleHerald.ca, Erhvervssektionen fredag den 19. november 2010 (reporter, Bruce Erskine)

• Bekymring over stagnation i production af fiskemel og fiskeolie på grund af den næsten fulde udnyttelse af bestande af 'industrifisk'
• Alarmerende stigning i priserne på fiskemel og fiskeolie i takt med stigningen af verdens akvakulturproduktion - og registreringen af en samtidig faldende eller stagnerende afsætningspris for en lang række akvakulturprodukter
• Muligheder for at udnytte andre ressourcer til production af fiskefoder, herunder såvel biprodukter fra andre primære produktioner såvel som agroindustrielle produkter direkte produceret for fiskefoderformål

Analysen: "The Future of Aquafeeds" er nu gennemført af NOAA og USDA og er sendt til offentlig høring I de kommende 60 dage.

Rapporten trækker 20 konklusioner som kan ses her på siden under "Udvikling/Andre/Amerika", hvor man også kan downloade/læse rapporten i sit fulde omfang.

Miljøhensyn vejer tungest

Det er miljøhensyn der får den norske regering til at bremse for en fortsat produktionsstigning. Der er netop givet en licens til et mindre anlæg i Nordnorge, men der ser ud til at blive den sidste - ihvertfald indtil 2012.

Kraftig opbremsning - helt nødvendig!

Det kan producenterne så glæde sig over og de store norske aktører ser da også kun de nye restriktioner som midlertidige. Så snart luseproblematikken er løst kan de fortsætte ekspansionen udover de 0,4 % af de norske kystfarvande der idag er udlagt til lakseopdræt.

"Jeg tror vi løse luseproblemet", siger Alf-Helge Aarskog, øverste direktør for Marine Harvest til Reuters. "Herefter er der mulighed for næsten ubegrænset vækst".

Alverdens investeringsfirmaer og bankfolk mødes på AgInvest i Geneve, hvor de drøfter mulighederne for fremtidige investeringer og gode forretningsmuligheder. Blandt de sektorer der vurderes som spændende investeringmuligheder er akvakultur.

Udviklingen i Kina, Indien og andre hurtigt voksende økonomier/lande har givet befolkningen råd til at spise mere luksuriøst. Derfor stiger efterspørgslen på kød, men at producere kød kræver store mængder planteafgrøder der igen stiller krav om store vandvolumener - og vand er en mangelvare i mange af disse lande.

Det lyder jo som lidt af et paradoks, at alternativet er at producere fisk i kultur, men sagen er at det kræver 16.000 liter vand at producere et kilo bøfkød, mens en tilsvarende produktion af fiskekød kan produceres med så lidt som 500- 1200 liter vand (og endnu mindre ved fuld recirkulering).

Kevin Schwartz, a partner at U.S. private equity firm Paine & Partners, said there was also significant appetite for fish as an alternative protein source that can be raised in a sustainable way. "Aquaculture is a way to meet that demand," he told the bankers, fund managers and investors gathered in Geneva at the Global AgInvesting conference.

Rich Gammill, managing director of Black River Asset Management, part of agri-business giant Cargill, said fish such as tilapia raised in aquaculture could find plentiful customers around the world. "It just makes sense economically for people to turn to fish as a low-cost source of protein," he said, suggesting farming fish can also avoid ecological damage from over-fishing oceans and rivers, drawing in developed market customers too. 

"From a sustainability point, this needs to be developed," he told the conference.

Some 80 percent of frozen tilapia -- a popular high-protein, low-calorie fish that is native to warm waters - sold in the United States is now sourced from China, according to Gammill. "There is an opportunity for Central America, for southeast Asia and for other markets who have control over their water quality and practices to play a much greater role," he said.

Black River is also significantly involved in the dairy sector in China as well as infrastructure along the food and soft commodity supply chain, including processing.

Ansøgningsfrist er 5. november 2010 kl. 12. Bemærk at der er kommet et nyt ansøgningsskema.

Tilskudsordningen er en del af Regeringens miljøteknologiske handlingsplan og har til formål at skabe bedre rammer for danske virksomheders udvikling af miljøeffektiv teknologi. Indsatsen skal målrettes konkurrencedygtige og innovative løsninger på væsentlige globalt udbredte miljøudfordringer.

Se annoncen fra Miljøstyrelsen her.

Læs mere om tilskuds-ordningen her

Kontakt: Spørgsmål kan rettes til Sekretariatet for miljøeffektiv teknologi, Miljøstyrelsen, tlf. 72 54 40 00 eller e-mail: ecoinnovation@mst.dk

"For at sikre Rusland en fremtidige rolle på akvakulturområdet er der behov for forskning, udvikling og privat investering. For at fremme udviklingen er det nødvendigt at regeringen stræder til med en kapital-indsprøjtning og en samtidig indsats for at revidere lovgivningen og myndighedsgrundlaget" siger Victor Osadvhiy, der er chef for Zapbaltribvod - den russiske myndighed med ansvar for den vestlige Østersøs fiskeri og bevarelse af bio-ressourcer.

Flere akvakultur specialister i Kaliningrad-regionen har klaget over manglen på moderne teknologi til avlsarbejde og anden forskning på ørred, pighvar og andre arter i Østersøen og afvandingsområder i regionen.

Økonomisk er det problematisk, at foder må importeres fra Danmark eller Norge og der findes i øjeblikket heller ikke aktive forskningsfaciliteter. Victor Osadvhiy siger videre, at den russiske Duma for længst burde have fremstillet en strategi for udviklingen, men at denne af forskellige årsager er forsinket. "Det er umuligt at udvikle akvakultur uden relevante love og forordninger ligesom det er umuligt at opnå vellykkede resultater uden betydelige finansielle investeringer. I EU findes allerede en strategi for at udvikle akvakulturerhvervet og den medfølgende Europæiske Fiskeri Fond støtter årligt med €5 milliarder. Rusland kommer aldrig i en position, hvor eksport til EU bliver aktuelt - uden at vi prioriterer tilsvarende - og der er ingen andre markeder uden for Rusland eller EU for vores akvakulturproduktion."

Ifølge Osadvhiy, kunne det eksisterende russiske program - "Mere effektiv brug og udvikling af fiskerisektoren ressourcers 2009 - 2013" være en enorm impuls for udvikling af akvakultur. Programmet står allerede bag finansiering af 'Centrum for ferskvand og marine akvakultur', som vil blive etableret i Kaliningrad-regionen til en pris af RUB 350 millioner (€8,3 mill.). Programmet er forsinket og myndighederne planlægger at distribuere midlerne i perioden 2011-2013.

De russiske myndigheder har besluttet at flytte akvakultur fra landbrugsministeriet til fiskeriministeriet, som forbereder en retsakt om akvakultur. "Så vidt jeg ved er udkastet til retsakten næsten færdig, og vil blive overvejet i Dumaen i nær fremtid. Jeg forventer at en ny forordning er på plads mod slutningen af året, siger Maxim Buduratskiy, leder af fiskeridirektoratet for den østlige Østersø til avisen 'Ribatskaya'.

I programmet medvirker blandt andet seniorforsker Flemming Møhlenberg fra Dansk Hydraulisk Institut. Han påpeger, at de tre foregående vandmiljøplaner ikke har forbedret forholdene for ålegræsset i Limfjorden, selv om landbruget gennem årene markant har nedsat sin udledning af næringsstoffer.

Ifølge Flemming Møhlenberg er der derfor brug for at se på andre virkemidler end de, der rammer næringsstofferne. Det kunne være genetablering af stenrev og opdræt af miljø-muslinger i Limfjorden.

Programmet sætter også fokus på mini-vådområder som alternativ til dyrkning af efterafgrøder på markerne.

Se programmet her på siden - under videolisten.

Based on research undertaken with 5 experienced mussel growers in three different coastal counties, JFC mussel floats delivered a harvest ready commercial yield of over 9.2kg per metre for 7,200m of socked mussel line spread over two longlines each of 110 metres in length. According to Dr. Bonardelli, "at best, standard floats allow up to 6-7 kg/m but perform poorly with depth and the results, therefore, substantiate the claim that JFC ribbed-floats can increase commercial yields/meter beyond any previous observations for socked blue mussels." "We clearly demonstrate that rope-grown mussels from longlines using JFC ribbed-floats are more effective in producing higher commercial yields in a shorter time frame, than for mussel stocks with similar histories using other equivalent-volume floats" stated Dr. Bonardelli.

In addition, observations made during the research trials also confirmed anecdotal evidence that JFC-floated lines had:
a) Lower maintenance costs and no float losses over time.
b) No handle defects or breakage where ropes attached to the mainline.
c) Equivalent or higher meat content and shell mass on a range of year classes.
d) Lower new spat settlement (2nd set) than on socks with similar histories.
e) Higher densities in all commercial sizes, reflecting stable growth & limited fall-off.

Dr. Bonardelli believes that the volume of rope-grown mussels could expand in Ireland and overseas, just through the selection of JFC ribbed-floats. He stated that "a consequence of this simple change in floatation quality is higher commercial yields and less wastage, not to mention a reduced need for expansion of new sites". These findings are especially relevant in the context recent reports on the rope mussels industry that call for improved efficiency as a means to improve productivity and profitability within the industry.

John Concannon, Managing Director of JFC, believes that JFC mussel floats provide the ideal solution to increase yield to satisfy market demand stating that "these research results confirm that JFC mussel floats substantially increase yields, reduce crop losses and maximise profits for the mussel-farmer". With a yield of over 9.2kg per metre, the JFC mussel floats provide 1.36kg more mussels per metre than its closest competitor (see Figure 1). In terms of revenue, for a 7,200 m of socked mussel line, this would generate an extra revenue of ?6,854 (assuming a price of ?700 per tonne), which is a substantial revenue increase for any mussel farmer (see Figure 2). Commenting on these results John Concannon stated that JFC mussel floats "have the potential to substantially boost the profitability of the rope-mussels industry whilst simultaneously reducing the number of mussel floats required per site. This should assist mussel-farmers in successfully applying for licenses to produce mussels because it means that the visual impact of a mussels site is minimized, thus addressing a key concern of some regulatory bodies."

According to Mr. Concannon, "the patented stability fin of the JFC mussel floats ensures that our floats have low profiles in the water, causing limited vertical motion and reduced stress on mussels. Reduced stress means that mussels can concentrate on growing as opposed to expending their energy on trying to remain attached to the rope during turbulent conditions. Therefore, mussels grown using JFC mussel floats grow faster, have a higher meat quality and are less susceptible to losses. All of these factors culminate in significantly increased yields over a shorter time period for the mussel-farmer."

John Concannon concluded that "in these turbulent economic times, we need to promote industries such as mussel farming that have the potential to be a strong employer in rural areas and make a significant contribution to the economy both in terms of employment and revenue. This will have a knock-on effect on related industries such as manufacturing and processing and will help to further secure jobs. This is the way to begin an economic recovery. JFC mussel floats have the potential to transform the European rope-mussels industry into a true world leader and we need the support of Government at local, national and European levels to help ensure that industries with strong potential, such as the mussels sector, are given every opportunity to flourish despite the tough economic times we are currently experiencing".

Begejstringen er stor hos AgriMarine: " Dette nye marine anlæg vil markere en ny æra for bæredygtig kystakvakultur i BC og bevise, at opdrætsindustrien kan benytte flydende lukkede anlæg uden at miljøet eller økonomien i fare. Der er tale om et stort paradigmeskift, og vi er taknemmelige for den støtte vores projektpartnere udviser", siger Richard Buchanan, administrerende direktør for AgriMarine.

Organisationen bag opførelsen (MBSAI) er et non-profit foretagende dannet med det formål, at forske i og udvikle brugen af lukkede anlæg. Midler til realisering af dette (forsøgs-, red.) anlæg er givet af AgriMarine Industries Inc., Coast Sustainability Trust, den amerikanske Gordon and Betty Moore Foundation (GBMF) og Sustainable Development Technology Canada (SDTC), en uafhængig non-profit organisation etableret af den canadiske regering.

Projektet støttes også af følgende NGO'er: David Suzuki Foundation, Living Oceans Society, Coast Sustainability Trust, Georgia Strait Alliance, T. Buck Suzuki Environmental Foundation, and the Wilderness Tourism Association. Den oprindelige indianerbefolkning i stammerne K'ómoks, Campbell River, Cape Mudge, and Homalco First Nation Bands støtter også projektet (i ikke økonomisk forstand, red.).

AgriMarine er samtidig i gang med en udvidelse af et eksisterende anlæg i en sø i Benxi-regionen i Kina. Herudover har firmaet underskrevet en MoU med den lokale regering i Kinas Jilin provins med henblik på at levere et system til lakseopdræt med tilhørende foderproduktion samt slagte-/forarbejdningsfaciliteter.

Det står altså klart, at der ikke er tale om recirkulerede anlæg, men alene en konstruktion der muliggør opsamling af foderrester og fiskelort. Det synes også klart, at konstruktionen næppe vil kunne placeres på lokaliteter hvor traditionelle havbrug i dag findes - dertil vil de miljømæssige/vejrmæssige betingelser være for hårde. Til gengæld vil systemet have en positiv miljømæssig indflydelse hvis/når det bringes i brug på indsøer.

 Tank-elementer før samling ved i Benxi, Kina.

Elementer monteres på bunden af tanken

Færdigsamlet tank

 Den færdigsamlede tank 'søsættes'

Ponton-anlæg der skal rumme tankene

Den første tank er på plads i ponton-konstruktionen

Principskitse for AgriMarines system

• Developing new and better information systems and communication tools that could reach out to SMEs
• Improving the position of standardisation in SME training/education
• Raise knowledge of standardisation among service industry organisations/ Environmental technology industry
• Raising knowledge of standardisation as a strategic tool for image building
• Evaluating the potential of increased service standardisation within a specific sector
• Raising knowledge of standardisation as a strategic tool to build consumer trust
• Creating methods for evaluating standardisation projects and their involvement on SMEs
• Creating methods based on best practice on how to increase awareness of standardisation
• Addressing barriers for and potential of increased standardisation within Clean Technology
• Raising awareness and knowledge among the financiers of SMEs such as venture capitalist, business angles, banks and government sponsored loan programmes
• Creating new standardisation forums and networks that would defend the SME interests in standardisation

Nordsøen Forskerpark (tidl. Nordsøcentret) investerer millionbeløb i nye forskningsfaciliteter til DTU Aqua. Nordsøen Forskerpark  og DTU Aqua har netop underskrevet en ny 10-årig lejekontrakt om instituttets lejemål i forskerparken i Hirtshals.

I den nye lejeaftale forøges DTU Aquas areal med ca. 600 m2, og Forskerparken investerer et millionbeløb i bl.a. et nyt analyselaboratorium og en ny, stor akvakultur forsøgshal samt andre facilitetsforbedringer til DTU Aqua. Den store investering i nye faciliteter åbner op for langt bedre muligheder for forskningsaktiviteter, som er med til at fastholde forskningsmiljøet i Hirtshals, både nu og i fremtiden.

Det er en langsigtet lejekontrakt, som for både DTU Aqua og Nordsøen Forskerparks side er et signal om, at der satses på forskningen i Hirtshals.

"Det er stort, at vi har så omfattende forskningsaktiviteter heroppe i det såkaldte udkantsDanmark. Indenfor bl.a. akvakultur er DTU Aqua førende i landet, og derfor kan universitetet tiltrække forskere helt her op, hvor motorvejen ender. Det er vi meget glade for," fortæller Jens Otto Størup, som er direktør for Nordsøen Forskerpark.
 
"DTU Aqua er vores største lejer, og vi er parate til at investere vores sparepenge i nye og bedre forskningsfaciliteter på områder som fiskeri og akvakultur," fortsætter han.

Attraktivt forskningsmiljø
"Den nye lejekontrakt er meget positiv for os," siger Per Bovbjerg, som er sektionsleder for Sektion for Akvakultur på DTU Aqua. "Vi får forbedret vores analysekapaciteter, og vi får meget bedre forskningsmuligheder."

Rent uddannelsesmæssigt bliver stedet også mere attraktivt for både specialestuderende fra DTU Aquas kandidatuddannelse i Akvatisk Videnskab og Teknologi, samt ph.d.-studerende, som ofte tilbringer store dele af deres uddannelsesforløb på instituttet i Hirtshals. De forbedrede forhold vil også tiltrække flere forskere fra både ind- og udland.
 
Om forskerparken ligger i udkanten eller i centrum afhænger nemlig af øjnene, der ser. DTU Aquas placering i Hirtshals er fx helt central ift. Norge, som er verdens førende nation inden for akvakultur.

"Norge har netop sendt et helt læs laks til DTU Aqua her i Forskerparken til undersøgelser, fordi det kan gøres bedre og billigere her end i Norge," fortæller Jens Otto Størup og Per Bovbjerg samstemmigt.

Den nye lejekontrakt og den forstærkede satsning på forskningen i Hirtshals er naturligvis interessant for Nordsøen Forskerpark og DTU Aqua, men også for Forskerparkens øvrige lejere som fiskefoderproducenten BioMar, Teknologisk Institut og norske Sintef, der arbejder med design og konstruktion af bl.a. fangstredskaber i forskerparkens prøvetank.

"Lejeaftalen med DTU Aqua har givet ro i hele Forskerparken og også en fornyet optimisme," konstaterer Jens Otto Størup.

"Vi er glade for, at vi gennem den nye aftale har mulighed for at planlægge vores aktiviteter et godt stykke ud i fremtiden," konkluderer vicedirektør Helge A. Thomsen, DTU Aqua. "For vores medarbejdere er det også et signal om, at DTU Aqua holder fast i Hirtshals som en fremskudt bastion." 

Kilde: DTU - Nyt fra Institutterne

Tilapia er allerede en populær fisk i Storbritannien og efterspørgslen er stigende - det er dog første gang at der udbydes en 'hjemmelavet' Tilapia.

"Der er et voksende marked for bæredygtigt og etisk producerede hvid fisk, som vi tror, vi kan hjælpe med at opfylde," siger Hamish Bichan fra The Fish Company.
"Vores fisk GM-fri, ikke hormonbehandlet og bæredygtigt produceret. Der er tale om højkvalitetsfisk med fuld sporbarhed."

Firmaet kan levere til detailhandelen indenfor 24 timer efter at fisken har forladt vandet i opdrætsbassinerne. Endvidere er produktionen tilrettelagt således at der kan leveres året rundt.
Begge er vigtige faktorer som vurderes højt af detailledet.

The Fish Company har i øjeblikket en kapacitet på 700 tons om året og leverer også til 'food-service' markedet samt til fiskemarkeder i Billingsgate og Birmingham.

Her på siden kan man under Udvikling/Alternative Arter finde lidt information om nogle af de nye arter i kultur.

Cobia, som fik alletiders positive modtagelse på European Seafood Exhibition i Bruxelles i foråret har fået en sådan succes at opdrætterne slet ikke kan følge med efterspørgslen. Fisken har en fantastisk tekstur som gør den velgenet som alternativ til tun og sværdfisk i sushi og sashimi menuer. Den flotte faste tekstur gør den også yderst velegnet til retter hvor den dampes, steges eller koges.

Bliv inspireret og find opskrifter på denne side fra Marine Farms.

Der er tale om et samarbejde med Kinki universitetet. Kinki har siden 2020 været involveret i at
'knække koden' for Blåfinnet tun - altså at kunne beherske alle fiskens livsstadier i akvakultur.
Kinki var således med på holdet der, på Clean Seas Tunas danskbyggede anlæg i Australien, havde
succes med at få moderfisk til at gyde, klække æggene og opfostre de unge tun.
Kinki vil også være med når det omfattende byggeri af en 'Tun-farm' i Spanien er gennemført og de
første Atlantiske Blåfinnede Tun bringes i kultur.

Det kommende spanske tun-anlæg er også dansk konstrueret.

Toyota etablerer faciliteter, der kan modtage unge tun som er klækket på Kinki universitetet.
På Toyotas anlæg skal fiskene gro fra ca 5 cm til 30 cm, hvorefter de udsættes i netbassiner i havet,
hvor de vokser til slagtestørrelse.

De 10.000 tun der således vokser op i akvakulturanlæg udgør imidlertid kun 10 % af efterspørgslen.
Japanske fiskeopdrættere har nemlig opgjort deres behov for unge tun, til videre opfedning, til
400 - 500.000 stykker årligt.
Så måske udvider Toyota i fremtiden sine faciliteter for fiskeopdræt !?

Det gamle ordsprog "Kom en Tiger i tanken" kan nu med sindsro omformuleres til "Kom en Tun i tanken"

Der er iøvrigt flere tegn på at professionelle investorer har fået øje på akvakultursektoren,
som et interessant objekt at placere penge i.

Danmark har en lang tradition for opdræt af fisk. Akvakulturerhvervet - både dambrug og havbrug - er i dag verdens hurtigst voksende fødevareerhverv, og Danmark er verdens fjerdestørste eksportør af fiskeprodukter. Omsætningen for produktion af fisk i akvakultur er cirka en mia. kr. alene i Danmark, og der er mulighed for at tredoble denne omsætning. Herudover omsættes der for cirka 1 milliard fiskeffoder - og en god halv milliard kommer ind ved eksport af dansk teknologi til akvakultur ude i den store verden.

Læs artiklen her

Nomura har vurderet vurderet, at fiskeri-relaterede virksomheder vil vokse på lang sigt. Folk i USA
og Europa bliver mere og mere sundhedsbevidste, og efterspørgsel efter fiskeprodukter forventes at
stige i en lang række andre lande med økonomisk vækst.

Nomura har som mål, at etablere en investeringsfond på 140 milliarder ¥. Salget af investeringsbeviser
skete i perioden 10. - 19. august. Amunde, et fransk administrationsselskab, skal forvalte de mange
'fiskepenge'.

Omkring 30 % af fondens midler vil blive investeret i virksomheder i Japan, mens omkring 40 % vil
blive investeret i amerikanske virksomheder. Selskabet har også planer om at investere i
virksomheder i Thailand og Brasilien, samt i Norge. 

Fonden investerer i etablerede børsnoterede selskaber indenfor fiskeri og/eller akvakultur,
samt i selskaber tilknyttet disse industrier - f.eks. udstyrsproducenter.

They were developed over the past three years by 1,000 farmers, scientists, conservationists and others with a shared vision of minimising the negative impact pangasius or bivalve farming can have on the environment, farm workers and surrounding communities.

Most of the pangasius and bivalves consumed worldwide are produced on a farm. Industries for both species are growing rapidly. Pangasius is one of the top sellers in Europe's white fish market.

More than 600 participants make up the Pangasius Aquaculture Dialogue, responsible for developing the pangasius standards, while the standards for clams, mussels, oysters and scallops are a product of the 400-person Bivalve Aquaculture Dialogue. These comprise two of the eight aquaculture roundtables coordinated by World Wildlife Fund (WWF). The first set of Dialogue standards - for tilapia - was finalised in 2009.

"This is a huge milestone for the Aquaculture Dialogues," said WWF-US Aquaculture Program Managing Director Jose Villalon.

"The timing could not be better. With the aquaculture industry growing so quickly, there is a tremendous need for standards that are created through a credible process - one that is open, transparent and based on sound science."

"As a major European fish brand, it is important for our business to know that there are standards that were created through a very credible process and will be independently audited," said David Graham of Birds Eye Iglo Group, who is a member of the pangasius Dialogue's Process Facilitation Group. "That's what we need in order to help enhance consumer confidence in what is still a relatively unfamiliar fish species."

The final standards, which will help address such issues as improper use of chemicals, water pollution and poor working conditions, are focused solely on the key impacts of aquaculture. This approach results in a manageable list of standards, instead of an exhaustive list that may increase the cost of certification and would be harder for small-scale farmers to adopt.

Both Dialogues integrated feedback from more than 400 people during two public comment periods, as well as input provided during Dialogue meetings, to develop the final standards. Also, outreach meetings were held with small-scale pangasius farmers, agriculture farmers and farm employees in Vietnam and Bangladesh, as well as bivalve farmers in China, Australia and Canada.

"Our work in engaging a broad and diverse group of people in the process of developing the standards has paid off," said Tom Pickerell of the Shellfish Association of Great Britain, who is a member of the bivalve Dialogue's Global Steering Committee.

"We are very pleased with the outcome and are confident the standards will become the standard of choice for the bivalve aquaculture industry."

The certification process for these standards will be overseen by the Aquaculture Stewardship Council (ASC), a new entity that is expected to be operational by mid-2011. The standards will be amended regularly to incorporate new science and technology, as well as to encourage continuous improvement on farms.

Resultater af vaccine arbejdet blev fremlagt i sidste uge på et møde i 'American Chemical Society. Ichthyophthirius multifiliis (en protozo), almindeligvis omtalt som 'hvide pletter' eller 'fiskedræber' er ofte det mest almindelige parasitangreb i ferskvandsakvakultur. Angreb forekommer ofte når fisken er stresset, f.eks. når tætheden er stor, og immunforsvaret svækket. Fisken taber appetit får hurtig vejrtrækning og står på bunden eller forsøger at gemme sig. Samtidig ses at fiskene forsøger atgnide parasitten af ved at gnide sig mod bund og sider i dammene. Mellem 50 og 100 % af de angrebne fisk dør, hvis der ikke sættes ind med behandling. Selvom der nu forsøges med anvendelse af brintoverilte-produkter, er et formalin-bad stadig det mest brugte.

Udvikling af en vaccine vanskeliggøres af parasittens indviklede livscyklus. Parasitten gennemlever sit  trofont-stadie fastgjort til fiskens hud, hvorfra den får næring. Når parasitten har fået næring nok trænger den ud af fiskens hud og 'fimrer' omkring i vandet. I dette stadie kaldes parasitten tomont. Man regner med at sårene i fiskens hud, som tillader bakterie og svampeangreb,  er den dominerende årsag til den høje dødelighed. På et tidspunkt klæber tomonterne til bund og sider i bassinerne og indtræder i et 'hvile-stadie'. I dette livsstadie deler tomonten sig og fra hver kan frigives der mange theronter (op til 1000 fra hver tomont-cyste). Theronterne sætter sig fast på fisk og udvikler sig til Trophonter - altså en gentagelse af livscyklus.

Marinebiologen Dehai  Xu, fra Agricultural Research Service i Auburn, Alabama, og hans kolleger anvendte to metoder til at udvikle en vaccine. Xu havde bemærket, at theronter inficerer huden, men hvis de blev sprøjtet ind i fisken blev fisken ikke påvirket - den var blevet immuniseret. Ved et forsøg med maller (Channel Catfish) overlevede 90 % af de 'vaccinerede' fisk et senere angreb af fiskedræber.

Den primære ulempe ved denne fremgangsmåde er behovet for individuelt at injicere fisk, hvoraf mange er ganske små. Dambrugerne foretrækker enklere metoder - såsom dyppe-vaccination.

Xu og kolleger dræbte herefter trophonter med ultralyd (og måske blev de også slået i stykker?, Red.). Efterfølgende viste det sig at fisk (Channel Catfish) der var badet/dyppet i en opløsning indeholdende de døde (og ituslåede?, Red.) parasitter var blevet immuniseret. 60 % af de dyppe-vaccinerede fisk overlevede, i et efterfølgende forsøg, en massiv eksponering af parasitten, mens kun 10 % af fisk, der ikke var blevet vaccineret, overlevede.

Begrænsningen for denne vaccinations-metode er imidlertid, at det er problematisk at dyrke en tilstrækkelig mængde parasitter i kultur.

(Fremtidigt arbejde vil måske fokusere på at identificere stoffer, fra de døde parasitter, der er ansvarlige for immuniseringen? Red.)

Kilde: Los Angeles Times

Proteiner aktiverer en lille mængde brune fedtceller i kroppen, som har den specielle egenskab, at de ikke lagrer energi, men brænder den af.

Med andre ord: Hvis du spiser masser af proteiner, bliver kalorierne i din krop omdannet til varme i stedet for at sætte sig som fedt på sidebenene.

Vilde perspektiver
Forskernes forsøg på mus og rotter antyder, at du på grund af forbrændingen fra brunt fedt kan spise mange flere kalorier uden at tage ekstra på, hvis du erstatter kulhydrater med proteiner. Effekten er særligt stor, hvis proteinerne kommer fra fisk.

- Perspektivet i det her er helt formidabelt, lyder det fra Lise Madsen, der både er lektor på Biologisk Institut på Københavns Universitet og forsker ved NIFES (Nasjonalt institutt for ernærings- og sjømatforskning) i Bergen.  

- Mus skal bruge seks gange mere energi for at tage et gram på, når har et højt indtag af proteiner. Det er en rigtig stor effekt, som bliver ekstra stor, hvis man spiser proteiner fra fisk i stedet for mælk.

Stort vægttab ved samme mængde kalorier
Lise Madsen har sammen med kollegerne Karsten Kristiansen (KU) og Bjørn Liaset (NIFES) fodret forskellige grupper mus og rotter med samme mængde kalorier: Alle har fået lige meget fedt, men mængden af protein og kulhydrat er blevet justeret fra gruppe til gruppe.

Forsøgene viser, at en høj mængde protein sætter gang i forbrændingen fra det brune fedt og dermed får dyrene til at tabe sig - vel at mærke selvom de ikke samlet set spiser færre kalorier eller bevæger sig mere.

Effekten er som nævnt særligt stor med proteiner fra fisk i forhold til proteiner fra mælk. Forskerne har endnu ikke testet proteiner fra hvidt og rødt kød.

Ifølge Lise Madsen skal forsøgene selvfølgelig gentages på mennesker, men der er »ingen grund til at tro, at brunt fedt skulle fungere på en anden måde i mennesker«.

Brunt fedt er en ny opdagelse
Det er nyt, at forskerne overhovedet er blevet klar over, at voksne mennesker har brune fedtceller.

Det har ganske vist længe været kendt, at babyer har dem liggende mellem skulderbladene, men først sidste år opdagede forskere, at brune fedtceller også ligger spredt rundt omkring i voksnes bryst og nakke, hvor de gemmer sig mellem de velkendte hvide fedtceller.

Opdagelsen er på mange måder banebrydende og har hurtigt åbnet døre for et væld af forsøg, der prøver at afdække, hvilken effekt brunt fedt egentlig har på fedme.

»Mængden af ammonia og andre giftstoffer i vandet stiger med tiden, når man har mange fisk eller skaldyr samlet, men skaldyr har i deres hviletilstand en høj tolerance over for giftstofferne, hvilket gør, at vi kan transportere dem i op til 14 dage,« fortæller Lars Nannerup, der er administrerende direktør i Aqualife.

Aqualife og Maersk Line udviklede i 2008 40-fods containere, der ved hjælp af statisk rensning, diffusion og lav temperatur kan holde skaldyr i dvale, så de kan transporteres. Men hidtil kun i begrænset tid. 14 dage er nok til, at skaldyrene kan transporteres over Stillehavet eller Atlanterhavet, som Aqualife har gjort fast ugentligt siden april, men de ville gerne kunne transportere skaldyrene endnu længere og eventuelt også de mere følsomme fisk.

Samarbejde med Novozymes
Aqualife indledte derfor sidste år et samarbejde med Novozymes, der er eksperter i mikroorganismer og enzymer og som havde en løsning.

»I vand i naturen er der normalt enzymer udskilt af mikroorganismer, der sørger for, at affaldsstofferne fra fisk og med videre bliver nedbrudt, men mange fisk holdes sammen i et lukket miljø er der ikke nok af mikroorganismerne til at holde et stabilt og sundt niveau af affaldsstoffer i vandet,« siger Christian Munch, der er forretningsudvikler for aquakultur ved Novozymes, og fortsætter:

»Med vores teknologi, som vi også bruger til anden vandrensning, er vi i stand til at genskabe naturens egne processer i containerne.«

Succes med ål
Aqualife begyndte med laboratorietest, der ifølge Lars Nannerup var meget lovende. De fulgte derfor op med en test med ål i en container.

»Ål er relativt forurenende på grund af deres slimhinder, men det lykkedes os med 50 procent ål og 50 procent vand at holde ålene i et fuldstændlig stabilt miljø ved hjælp af løsningen fra Novozymes, da det nedbryder affaldsstofferne effektivt,« siger Lars Nannerup og fortsætter:

»Det er meget spændende, at det kan lade sig gøre, for det vil sige, at vi nu ikke kun kan transportere skaldyrene i 14 dage, men i uendelig lang tid, for det naturlige miljø er genskabt i containerne. Teknisk og biologisk vil det også være muligt at transportere levende fisk i containerne, hvis de bliver lavet om, så de får en strøm at svømme mod.«

Der er dog ingen umiddelbare planer om, at transportere fisk, selvom den internationale handel med fisk ligger på 700-800 milliarder kroner, fortæller Lars Nannerup.

»Vi har rigeligt at tage fat i med skaldyrene, hvor den årlige handel er på 200 milliarder kroner, og vi kan nu skabe et reelt globalt marked for skaldyr, fordi vi kan transportere dem længere.«

Det kan dog godt være, at ål kommer på menuen hos Aqualife, da de kan ligge stille som skaldyrene.

Aqualife forventer at tage teknologien fra Novozymes i brug i løbet af 3. kvartal 2010. Resultatet er udover muligheden for længere transport bedre dyrevelfærd og produkter.

Karantæne i Holland
Udover den nye løsning, der er udviklet i samarbejde med Novozymes, har Aqualife også fået etableret en Aquaport i Holland med et særligt renseanlæg som de skal bruge for at måtte transportere levende dyr.

»Når vi fragter hummere eller andet rundt, har vi også en masse andet med i vandet, så vi kan risikere at flytte sygdomme fra et sted i verden til et andet. Vi har derfor udviklet en vandrensningsteknologi, hvor vi kan fjerne alle parasitter og så videre fra vandet mens det er i karantæne.«

Kilder: Børsen.dk, Aqualife.nu, Ing.dk

Når vejrguderne er særligt gavmilde med regnskyllerne, mangler langt de fleste danske rensningsanlæg kapacitet til at rumme vandmasserne. Sender man for meget vand igennem, skubbes slam ud af anlægget, og det kan betyde mere forurening, end hvis det overskydende vand bare løb direkte ud i kloakken. Derfor lader man i disse situationer en del vand passere urenset (overløbsvand).

For at komme det urensede overløbsvand til livs, har man i et nyligt afsluttet projekt - Miltek - testet forskellige teknologier, der er velegnede til hurtig behandling og som kan bruges i kombination med konventionelle renseteknologier.

Er teknologi til 'polering' af udløbsvand fra dambrug?
»Potentiale er rigtig stort, fordi hurtig omstilling gør, at man med en og samme teknologi kan rense vandet både i spidsbelastningsperioder med regnvejr og i tørvejr,« fortæller Mai Sørud, projektleder fra Krüger, der er den kommercielle partner i projektet.

Ved traditionelle teknologier er opholdstiden i anlægget på ca. et døgn, mens den ved de testede anlæg er 5-10 minutter. Den korte opholdstid gør det netop muligt hurtigt at stille om fra tørvejrsdrift til drift under regn.

I tørvejr kan samme anlæg bruges til at polere (finrense) det spildevand, som er kommet igennem konventionelle anlæg. Det er væsentligt for renseanlæggene at reducere udledningen af fosfor, kvælstof og biologisk materiale, eftersom anlæggene i dag er pålagt en afgift pr. kilo som udledes.

Turbo på den kemiske reaktion
En af de forbedrede teknologier er Actiflo-teknologien. Ved at sende spildevandet gennem en tank med en koagulant (typisk jern- eller aluminiumssalte) samles de forurenende stoffer (blandt andet organisk materiale og fosfor) i større partikler.

Vandet sendes efterfølgende gennem en anden tank, hvor der tilsættes polymerer. Det fungerer som en form for klister, som får partiklerne til at binde sig til sandpartikler. Sand og partikler falder til bunds, og kan skrabes ud som slam.

Med den nye generation som er blevet testet i Miltek har man sat turbo på processen ved at benytte en mikser, der gør kontakten mellem partikler og kemikalierne langt hurtigere. Opholdstiden i anlægget kan dermed komme ned på mellem fem og syv minutter, hvilket sænker presset på anlægget under kraftig regn.

Ved at skrue op og ned for doseringen af koagulant og polymerer, kan anlægget veksle mellem at behandle overløbsvand og at finrense det tertiære vand (vand som har været gennem det konventionelle rensningsanlæg).

Mekanisk metode optimeret - skivefiltre
Ved den mekaniske teknologi, hvor der anvendes Hydrotech skivefilter, sendes spildevandetgennem store tromler med påmonterede microfiltre. I de anlæg der findes i dag bruger man filtdug med åbninger på 40 my eller større, når det er overløbsvand der skal igennem og filtåbninger på 10 my ved behandling af tertiært vand.

Med projektet er det lykkedes at sætte filterstørrelsen ned til 18 my, og stadig have kapacitet til effektiv rensning af både overløbsvand og tertiært vand.

Det er muligt at kombinere den mekaniske del med tilsætning af koagulant/polymerer, der ligesom i Actiflo-Turbo får organiske stoffer og kolloide partikler til at udfældes.

Farvel til hormonforstyrrende stoffer og bakterier
Det tredje ben i projektet foregik på Egå Renseanlæg i Århus hvor projektpartnerne testede metoder, der i kombination med konventionelle sandfiltre ligesom med Hydrotech og Actiflo-Turbo kan være med til at nedsætte udledningen af bakterier og hormonforstyrrende stoffer væsentlig.

»I dag fjernes hormonforstyrrende stoffer eller bakterier ikke i tilstrækkelig grad i selve rensningsanlægget, men forsøgene viser, at det med de testede teknologier absolut er muligt at rense endnu bedre for disse stoffer,« fortæller projektleder Dines Thornberg fra Udviklingssamarbejdet.

I projektet er der blevet eksperimenteret med aktiv kul, der har vist sig at kunne fjerne over 80 procent af de hormonforstyrrende stoffer, og med pereddikesyre har vist sig effektiv til kraftig reduktion af coli-bakterier og enterokokker.

»Med de krav til hygiejne der er på nuværende tidspunkt i badevandsområder, er det rigtig interessant at vi har fundet metoder, der effektivt kan rense for bakterier,« mener han.

Møder fremtidens krav
I brancheorganisationen Dansk Vand- og Spildevandsforening (Danva) modtager man Miltek-projektet positivt.

»Vi vil i fremtiden dels opleve skrappere krav for at imødekomme Vandrammedirektivets miljømål og samtidig vil vi opleve øgede regnmængder. Ny og forbedret teknologi som tager sigte på at reducere forsyningernes energiforbrug har høj prioritet i branchen,« fortæller Helle Katrine Andersen, konsulent i Danva.

Flyvefærdig teknologi
Efter projektet er Krüger klar til at gå i gang med at optimere de mange danske rensningsanlæg.

»Vi kan i princippet anvende teknologierne i morgen,« siger Mai Sørud og understreger, at teknologien selvfølgelig skal tilpasses de lokale forhold.Hun ser et oplagt marked i Danmark, men i høj grad også globalt.

Kilde: Artiklen er bragt på Ingeniørens hjemmeside den 2. maj 2010

The standards, which address such impacts as water pollution and the transfer of diseases to other fish, are the product of the Freshwater Trout Aquaculture Dialogue. The 200-person roundtable includes trout aquaculture industry leaders, scientists, conservationists and others from the world's leading trout producing countries, including Italy, Denmark, the United Kingdom, the United States and Spain.

The Dialogue is producing the first global standards for freshwater aquaculture created through an open, transparent process that is aligned with the International Social and Environmental Accreditation and Labeling Alliance's renowned guidelines for creating standards. The process encourages input from a broad and diverse group of people and ensures that their ideas will be considered by the eight-person Steering Committee responsible for managing the Dialogue.

"People from all over the world and with all types of aquaculture-related expertise helped create the draft standards that are now available for public comment," said Christoph Mathiesen of World Wildlife Fund (WWF), who coordinates the Dialogue. "If we had not made the process so inclusive and transparent, we wouldn't have a draft document that is as strong as it is."

Numerous multi-day Dialogue meetings geared toward sharing information and discussing ideas on how to shape the standards have been held in freshwater trout producing regions since the process began in November 2008. Draft standards created as a result of these meetings require such things as using responsibly-produced feed and reducing the amount of effluent coming from trout farms.

"We have tried to engage a lot of people in the process and, while we have made some progress, it is very important that we get input from more trout producers," said Dialogue Steering Committee member David Bassett, a representative of the British Trout Association. "During the public comment periods, we are hoping to receive the advice and guidance we need to improve the first draft of the document so we end up with a meaningful set of standards."

The first comment period will end on September 27, 2010. The second comment period will begin approximately two months later. The Dialogue participants hope to finalize the standards by the end of 2010.

The start of the public comment period is a major milestone for the Aquaculture Dialogues, a set of eight roundtables working to create measurable and performance-based standards for responsible aquaculture. Five sets of draft standards (pangasius, abalone, shrimp and bivalves, as well as freshwater trout) are in the process of being reviewed or finalized. One set of standards (tilapia) is finalized. All of the standards are expected to be completed within approximately six months.

The standards will be amended periodically to reflect changes in science and technology, as well as to encourage innovation and continuous improvement. These revisions will be coordinated by the Aquaculture Stewardship Council (ASC), the new entity being developed to manage the standards, and the process will include many of the Dialogue participants.

Læs første udkast af standarderne her

Brug din stemme og giv dine kommentarer til dette første udkast af standard - online

Mere om ørred-dialogerne

Bedre styring og driftspraksis ved implementering af miljøvenlige dambrugshjælpestoffer til erstatning for formalin.

Dette er titlen på DTU Aqua rapport nr. 218-2010, af Lars-Flemming Pedersen.

• Oprettelse af 600 ekstra arbejdspladser i hele den irske seafood sektor
• Forøge værditilvæksten af irsk seafood med ?€ 50 millioner.
• Differentiering af 40.000 tons fisk og skaldyr til en værdi af ca  € 120 millioner som øko-mærket og mærket 'irsk oprindelse'
• En øget produktionskapaciteten inden for akvakultur, som vil give en merproduktion på omkring 10.000 tons med en anslået ekstra salgsværdi på ?€ 18 millioner.
• Etablering af 3.500 uddannelsespladser i sektoren
• Indlemmelse af 250 virksomheder i BIMs 'Seafood Circle', hvor de skal leve op til standarder for at levere de højeste kvaliteter i fisk, skaldyr og service til kunderne

Intensiv produksjon av matdyr som laks, kylling og storfe baserer seg på at produsentene skal oppnå ønsket slaktevekt innen korttest mulig tid. Veksthastighet økes gjennom avl, samt optimalisering av dyrenes tilgang og sammensetning av fòr og oppvekstvilkår.

I lakseoppdrett er det blant annet vanlig å øke vanntemperaturen i tidlige livsstadier for å øke veksthastigheten.

En ny doktorgrad viser at lakseyngel bør ha moderat vanntemperatur for å utvikle seg best mulig. Kunnskapen er et nyttig verktøy i arbeidet med å gi oppdrettslaksen enda bedre fôr og produksjonsbetingelser.

Temperatureksponering som modell
Høy vanntemperatur i tidlig livsfase har lenge vært kjent som en av de viktigste faktorene for utvikling av deformerte ryggvirvler hos Atlantisk laks (Salmo salar), men patogenesen har til nå vært lite studert. Elisabeth Ytteborg har i sitt doktorgradsarbeid hos Nofima brukt temperatureksponering som modell for å studere utviklingen av fusjonerte ryggvirvler.

Ulike temperaturregimer i forsøket
I hovedforsøket ble Atlantisk laks eksponert for to ulike temperaturregimer; Et høytemperatur-regime, med rogn som gikk på 10°C frem til startfòring og deretter 16°C fram til ca 60g størrelse, sammenlignet med  et kontroll-regime som gikk på 6°C frem til startfôring og deretter 10°C.

Ved hjelp av røntgenscreening ble ryggvirvlene inndelt i fire grupper, rangert fra normal til deformert. 20 spesifikke gener med sentrale roller i signalveiene for bein- og bruskutvikling er plukket ut til molekylære analyser. Disse genene regulerer bl.a. differensiering av stamceller til osteoblaster (beinceller), chondrocytter (bruskceller), og osteoclaster (beinnedbrytende celler).

Nye funn gir økt forståelse
Resultatene viser at temperaturindusert rask vekst fører til en mykere beinstruktur, trolig som en følge av redusert mRNA produksjon av gener involvert i mineralisering. Osteoblastaktivitet er generelt mindre hos fisk fra høy temperatur, og remodellering og ossifisering av bein er redusert. Forsøk på å forsterke ryggsøylen gjennom økt bruskaktivitet viste seg å ikke være tilstrekkelig da mer enn 30 % av individene på høy temperatur utviklet deformiteter.

Ved å undersøke to ulike stadier av fusjonsprosessen fant vi at fusjonsforløpet innebærer strukturelle og molekylære forandringer i både brusk, bein og notochord. Sentralt i prosessen er osteoblaster med forstyrret cellesyklus, chondrocytter med endret modningsmønster og et skift fra endochondral til transchondroid ossifisering. ISH viste i tillegg et økt antall celler som uttrykte en blanding av markører normalt spesifikke for enten osteoblaster eller chondrocytter. Studiet viser til nye molekylære funn i fusjonsprosessen og bidrar til en økt forståelsen av temperaturinduserte deformiteter hos Atlantisk laks. Den nye kunnskapen vil være et viktig verktøy i laksenæringens arbeidet med å optimalisere fôrsammensetning og produksjonsbetingelser slik at en begrenser innslaget av deformiteter til et minimum.

Kilde: Nofima & UMB

Mange fiskearter formerer sig ikke i fangenskab, heriblandt ål. I naturen vandrer den europæiske ål 5-6000 km til Sargassohavet for at gyde. Ålene yngler ikke i vore farvande pga. en hormonal hæmning af deres kønsmodning. I PRO-EEL-projektet hormonbehandles ålene derfor for at stimulere udviklingen af æg og sæd, som derefter indgår i forsøg med kunstig befrugtning til produktion af ålelarver.

Formålet med PRO-EEL er at øge vores viden om den europæiske åls forplantningsmønster og udvikle metoder, som kan lede til en stabil yngelproduktion. Dette arbejde omfatter udvælgelse af egnede moderfisk, forbedring af æg- og sædkvalitet, og befrugtningsmetoder samt opdrætsbetingelser for æg og larver.

Målet med forskningen er på sigt at opnå et bæredygtigt opdræt af ål i Europa, hvilket også er et af Europa-Kommissionens erklærede mål på dette område.

Reproduktion af ål er en udfordring
"En flaskehals i formeringen af ål i opdræt er vores begrænsede kendskab til ålens forplantningsbiologi" fortæller projektkoordinator Jonna Tomkiewicz fra DTU Aqua. "Derfor arbejder vi i projektet indgående med at opnå viden om den hormonale regulering, som vi kan bruge til udvikling af behandlingsmetoder".

Forskerne anvender bl.a. genteknologi og molekylære metoder til at opbygge ny viden. Det omfatter blandt andet udvikling af hormonproducerende implantater og måling af hormonel bioaktivitet. Den udviklede teknologi og de nye metoder skal bidrage til at opnå en stabil og forudsigelig produktion af sunde æg og larver. 

Udfordringerne omfatter også etablering af egnede betingelser for larveopdræt og startfodring. Forskerne har særligt fokus på dette trin, fordi det er vanskeligt at finde egnet foder. Både foder og de rette kulturforhold er altafgørende for larvernes videre vækst og udvikling. 

En stabil produktion af larver og etablering af sunde larvekulturer vil være et stort gennembrud inden for reproduktion af den europæiske ål. Ålens larvefase strækker sig over et år eller mere, så derfor vil projektet ikke direkte lede til glasål, men vil være et vigtigt skridt i retning mod et erhverv, der selvforsynende med yngel.

Larve af den europæiske ål (Anguilla anguilla), 12 dage gammel og klar til at tage føde til sig. Foto: Jonna Tomkiewicz, DTU Aqua.

Lovende resultater
PRO-EEL er baseret på banebrydende resultater opnået af de forskellige partnere i projektet gennem de seneste år. Det omfatter blandt andet en række DTU-koordinerede forskningsprojekter, hvor det er lykkedes at producere larver, der har levet i op til 21 dage. Larverne gennemlevede dermed blommesækstadiet, hvor de lever af medbragt næring, og nåede dertil, hvor de krævede fodring.

Disse resultater udgør grundlaget for forskningen i PRO-EEL og forskergruppen, som omfatter en række af Europas førende eksperter indenfor reproduktion af ål.  Dertil kommer forskere, der bidrager med supplerende viden inden for fisks forplantning og akvakultur generelt.

Det er for nylig lykkedes forskere i Japan at gennemføre en fuld livscyklus for den nært beslægtede japanske ål. Resultaterne for denne åleart, som er i mange henseender en model for forplantningen af den europæiske ål, lover godt for mulighederne for fremskridt i PRO-EEL-projektet.

Et vigtigt skridt mod bæredygtig akvakultur
PRO-EEL-projektet bidrager til udviklingen af et akvakulturerhverv, som er selvforsynende med åleyngel. Grundlaget for en kommerciel produktion af glasål, er en stabil produktion under af larver kontrollerede forhold. PRO-EEL, som omfatter både en teknologisk udvikling og øget viden om den europæiske åls forplantning, understøtter de igangsatte forvaltningsinitiativer til beskyttelse bestanden ål i Europa.

Forskere vil opnå ny indsigt i forplantningen af ål ved at anvende moderne teknologi. På billedet ses små, lysende spermatozoer omkring åleæg i mikroskopi (Fluorescensfarvning). Foto: Luz Pérez, ICTA-UPV

Yderligere oplysninger:

Projekthjemmeside

Projektkoordinator: Jonna Tomkiewicz, DTU

Kort om PRO-EEL-projektet

"Reproduction of the European eel: Towards a Self Sustained Aquaculture".

PRO-EEL er finansieret gennem Europa-Kommissionens 7. Rammeprogram (Kontrakt nr. 245257). Det samlede budget er 5 mill. Euro, heraf 3 mill. Euro fra Europa-Kommissionen.

Førende eksperter forener kræfterne
Projektet er baseret på en tværfaglig tilgang. Holdet bag projektet består af førende forskere inden for ålereproduktion, suppleret af fageksperter med den fornødne teknologiske ekspertise.

"Unlike many fish, Cobia can be genuinely prepared equally successfully in very different ways.

"The firm white flesh is easily and accurately sliced essential for the sashimi and sushi markets, but Cobia is also appetising served roasted, grilled, steamed or poached."

Marine Farms is based in Nha Trang where it has its farms for growing on the fry to mature fish.

At present Marine Farms buys in the juveniles selected from wild brood stock, from the Vietnamese Research Institute of Aquaculture 1.

The brood stock is then selected and held back from the current growing season.

"We are slowly changing as we are developing our own fish and we hope to have our own hatchery," said Mr Massad.

The fish hatch at 26C and there is a 12-18 month cycle from hatch to harvest.

Mr Massad said the company had used its years of experience in aquaculture world wide to research and develop the farming and growing of the fish.

The fish have a growth rate three time that of farmed salmon - growing from just two grams to five kilograms in a year.

The have a good feed conversion rate using low fat Atlantic salmon diet without pigment.

Marine Farms uses non-genetically modified feed that is fully traceable and no antibiotics are used at any time in the growth cycle.

"We use no land based animal protein in the feed at all and the feed is imported from Chile and Canada," Mr Massad added.

The company says there is an on-going research programme to improve feed conversion and to produce a more specific diet.

The company produces 1,500 tonnes of fish growing them out from two grams to five kilos in ocean cages that are protected by islands.

The company has 10 sites with five used at any one time so that they can be rotated for continual production. Marine Farms grows one generation per farm site a year and after destocking the cages are taken from their moorings to be cleaned and disinfected.

While at present the company is producing 1,500 tonnes of fish, it has the capacity to produce 6,000 tonnes.

"Once we have developed the market we will be expanding production," said Mr Massad.

"When we reach 2.000 to 3,000 tonnes production we will need our own hatchery."

The farms use a Norwegian system with 100 metre cages and they follow strict protocols to keep the cages clean, because not only does the system mean there is no antibiotic use, but there is also no antifouling on the nets.

Marine Farms has a strict stocking density of a maximum of 10kg per cubic metre and the company is aiming to become part of the WWF dialogue on welfare measure for farmed fish.

The main market for the fish is Taiwan where they are sold whole for sashimi.

The company sends the fish out to a Japanese company for processing and the marketing process ensures that there is no waste because the fish is an expensive product.

Copyright © www.TheFishSite.com - Reproduced with Permission

Yderligere oplysninger:
Lone Kielberg, funktionsleder, Miljøstyrelsen, 72 54 41 50 
Marie Andergren, pressemedarbejder, Miljøministeriet, 72 54 60 60
Mogens Schou, udviklingschef, Fødevareministeriet, 22 61 75 05
Thor Seierø, pressesekretær, Fødevareministeriet, 20 91 59 01

Med en markedspris på DKK 900 - 1300 pr. kg. tørret søpølse, er det ikke svært at forstå motivationen for at styrke opdræt af arten.

Traditionelt fanges søpølser under varmere himmelstrøg. Det rensede og tørrede produkt er kraftigt efterspurgt som en lystfremmende ingrediens (aphrodisiac), specielt i Kina og Sydøstasien. Efterspørgslen og den gode markedspris har også herhjemme ført til forsøgsfiskeri og prøveproduktion baseret på 'vilde' søpølser, men så vidt vides er dette fiskeri ikke slået an.

Det er ikke nyt at producere søpølser i akvakultur, men på Phillipinerne har man nu grebet sagen professionelt an, og med statsstøtte bygget et nyt opdrætsanlæg for søpølser. Anlægget rummer faciliteter for hele søpølsens livscyklus - avlsdyr, klækkeri, og vækstfaciliteter for dyrets forskellige stadier. Klækkeriet kan producere mellem 200-500.000 søpølse-larver hver 45. dag, hvorefter de overføres til produktions­an­læg­get hvor de vokser til slagtestørrelse.

Udover 'guldfeberen' er en anden vigtig årsag til etablering af det nye anlæg  håbet om at mindske fiskeritrykket på den vilde bestand af søpølser (arten er Holothuria scabra). Så også i dette tilfælde kan akvakultur medvirke positivt til at tage presset af de vilde bestande og sikre en bæredygtig produktion.

En anden årsag til etablering af opdrætsanlægget er ønsket om at udsætte søpølserne i forbindelse med andet opdræt. Søpølserne lever på havbunden hvor de så at sige 'æger sig igennem sand og skidt'. Denne levevis betyder at søpølserne kan placeres under opdrætsnet og leve af det der falder ned fra fiskeproduktionen ovenover - med andre ord fiskelort og foderrester. Dette er en fremgangsmåde der med held har været anvendt ved produktion af sorte tigerrejer, Milkfish (minder om multe) og Abalone (en delikat stor snegl), hvor søpølser placeres i lukkede netkasser under netbassinet, hvor Abaloner eller fisk opdrættes. Søpølsen kan derfor indgå som biomediator i polykultur som et multitrofisk opdræt.

Forsøgsfiskeriet herhjemme har vist at der findes arter af søpølser i vore farvande der har et markedspotentiale. Om de lokale arter også er velegnet til opdræt vides ikke, men det lyder da tiltalende at disse måske dyr kan minimere den lokale påvirkning fra fiskeopdræt. I dag tales der jo en del om multitrofisk opdræt med produktion af tang og muslinger i nærheden af havbrug - så måske går vor hjemlige søpølse en opdræts-fremtid i møde. Og når vi nu er i gang med fremtidsscenarierne kunne man måske også overveje at dyrke søpindsvin. Søpindsvin æder makroalger/stortang og de betragtes som en delikatesse bl.a. i middelhavsområdet, hvor det er dyrets gonader (kønsorganer) der slubres direkte fra skallen.

Holothuria scabra

- Virksomhederne er helt centrale når vi skal styrke miljøsamarbejdet med lande som Kina og Indien. Det er dem der kan udvikle og levere de miljøteknologiske løsninger, der er brug for. Og markedet for løsninger på vandområdet er meget stort i begge lande, der står over for store udfordringer med tørke, hastigt faldende grundvandsstand og massiv forurening af vandmiljøet - udfordringer der i begge lande forventes at blive skærpet af klimaændringerne, siger miljøminister Karen Ellemann (V).

Anden annoncerunde under Miljøministeriets tilskudsordning er gået i gang. 

Annnoncerunden dækker en række delemner under vandområdet, bl.a. beskyttelse af følsømme vandområder, sikring af rent drikkevand, klimatilpasning m.m.

Som noget nyt kan der også søges om tilskud til udvikling, test og demonstration af teknologi i Indien og Kina. Formålet er at give virksomhederne mulighed for at tilpasse deres miljøteknologiske løsninger til de særlige udfordringer, der findes i de to lande - til gavn for dansk eksport og til gavn for miljøet i de to lande.

Tilskudsordningen er en del af regeringens miljøteknologiske handlingsplan, og har til formål at skabe bedre rammer for danske virksomheders udvikling af miljøeffektiv teknologi. Indsatsen skal målrettes konkurrencedygtige og innovative løsninger på væsentlige udbredte miljøudfordringer.

Fra handlingsplanen for fremme af miljøeffektiv teknologi 2010-2011:

Mulighederne for etablering af test- og demonstrationsprojekter i udlandet er i høj grad afhængig af, at projekterne er sikret en lokal forankring. En formalisering af bilateralt samarbejde og partnerskaber med lokale aktører og myndigheder kan således i mange tilfælde være en forudsætning for etablering af konkrete projekter. Det danske "brand" som et foregangsland med en relativ høj miljøstandard kan være med til at åbne dørene til nye markeder for de danske virksomheder.
Partnerskabsmodellen kan ligeledes danne rammen om et samarbejde mellem flere danske virksomheder og lokale partnere om større projekter eller projekter, der integrerer flere teknologiske løsninger.

Det vil vi gerne opnå
Hovedformålet med indsatsen er at gennemføre udviklings-, test- eller demonstrationsprojekter i udvalgte lande med henblik på at demonstrere teknologiernes egnethed der, hvor udfordringerne findes, og under lokale forhold. Projekterne vurderes ud fra de samme generelle kriterier, som gælder for projekter gennemført i Danmark, ligesom der gælder de samme regler for tildeling af tilskud, herunder krav om medfinansiering fra virksomhederne.

• Modernisering af spildevandsrensningsanlæg i Indien med fokus på energieffektivisering, reduktion af udledning af drivhusgasser samt bedre og billigere rensning af spildevand. Projektet indgår som et element i udmøntningen af samarbejdsaftalen på miljøområdet med det indiske Ministerium for Miljø og Skov.
• Nyttiggørelse af danske kompetencer knyttet til beskyttelse, kortlægning, indvinding og distribution af grundvand i det nordlige Kina, der er ramt af faldende grundvandsstand, forurening af grundvandsressourcen og vandmangel. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med det kinesiske Ministerium for Vandressourcer.
• Nyttiggørelse af danske erfaringer med en integreret indsats for at reducere udledning af næringsstoffer til vandløb og søer, herunder planlægning og udbygning af systemer til rensning af spildevand, kortlægning af kilder til forurening, kortlægning af mulige løsninger, demonstration af relevante teknologier og løsninger etc. Projektet følger op på miljøaftale med Yangse River Commission og det danske miljøministerium.
• Andre udviklings-, test- og demonstrationsprojekter, hvor danske virksomheder kan levere løsninger, og hvor dette kan ske i samarbejde med myndigheder og virksomheder i modtagerlandene.

Den nyudnævnte bestyrelse vil som det første fokusere på indsatsen i det første år, hvor der ligger en politisk aftale om igangsætning af en økologiindsats på 120 mio. kr. Herudover skal der igangsættes andre initiativer for ca. 60 mio. kr. Første udbud forventes at kunne offentliggøres til sommer, hvorefter der kan indsendes ansøgninger om tilskud til de første konkrete projekter.

Fødevareminister Henrik Høegh vil følge arbejdet tæt.

"GUDP er en samlende indsats, som jeg ser meget frem til resultaterne af. Der findes så mange kompetencer på fødevareområdet hos forbrugere, organisationer, forskere og erhvervslivet, at Danmark har alle muligheder for at løse udfordringer og styrke konkurrenceevnen for fødevareerhvervet. Men der har måske ikke været tilstrækkelig synergi, dialog og prioritering, og jeg tror, at den nye GUDP-bestyrelse kan være med til at bygge de nødvendige broer mellem viden og virksomheder i hele fødevareklyngen", siger fødevareminister Henrik Høegh.

Til efteråret vil bestyrelsen lægge strategi og planer for de kommende års bestyrelsesarbejde.

Kilde: Pressemeddelelse fra Fødevareministeriet

Looking At Closed Containment

BC Salmon Farmers are looking for ways to provide for the global demand for healthy protein in a sustainable way - and investigating closed containment is part of that industry development. We're off to a good start.

Salmon farmers are already quite knowledgeable about closed containment systems because our fish are grown for a third of their life in recirculation systems on land. Some in the public want to see the entire lifespan of the fish spent in such systems - suggesting that isolating farmed salmon from wild stocks would minimize potential impacts on the environment.

It's a suggestion that seems simple in premise, but is more complicated in application. In 2008, the Department of Fisheries and Oceans did a review of 40 closed containment projects from around the world. None produced exclusively Atlantic salmon and none succeeded. The projects' failures were due to a variety of factors, such as mechanical breakdown, poor fish performance, management failure and inadequate financing.

Technology does advance though, and there is news of some small-scale closed containment projects producing other varieties of fish with success. That's good news, but it's still only been applied to what is really a specialty product - not at the commercial scale. To move the existing net-pen industry on land would take the equivalent space of 7,500 football fields. Capital costs would be prohibitive.

Then there are the other questions that go with the closed containment debate. Our environmental managers suggest that the footprint of on-land projects would be unsustainable. The facilities would either have to run on generators around the clock, burning massive amounts of fuel, or they'd have to move close to urban centres to connect to sufficient power.

Veterinarians and farm managers raise concern about animal welfare. Fish would have to live in much more confined spaces in closed containment, and because of the constant circulation required to keep the water clean, they would never be able to rest as they do in the ocean environment. These factors don't align with increasing consumer interest in the humane treatment of livestock.

Nonetheless, our companies agree closed containment needs to be investigated - and are committed to learning more. For example, Marine Harvest Canada is in the process of hiring a manager to lead a closed containment pilot project announced in January this year. That project will benefit from their ongoing dialogue with the Coastal Alliance for Aquaculture Reform (CAAR).

BC's salmon farmers have proven themselves to be quick adapters to new technology - as has been seen with benthic monitoring and underwater feed cameras. If there's a way to do this business better, we'll find it and implement it.

Kilde: fishsite.com

Der bliver nu lagt i alt 35 millioner oveni det beløb, der oprindeligt var afsat til fire tilskudspuljer under den Europæiske Fiskerifond, og det betyder, at Fødevareministeriet kan imødekomme flere af årets ansøgninger.

Tilskudsmidlerne øges inden for områderne:
 

•  Modernisering af fiskerfartøjer og yngre fiskeres førstegangsetablering
• Fælles Initiativer (fremme af bæredygtighed og værditilvækst i erhvervet gennem fx miljø-mærkning af fisk, sporbarhed og selektive redskaber) 
• Kompetenceudvikling inden for fiskeri og akvakultur (fx udvikling af virksomhedsnære uddannelser eller faciliteter på uddannelsessteder)
•  Fiskerihavne (fx investeringer i faciliteter, der giver forbedret og mere effektiv betjening af fiskeriet og behandling af fangsterne)

Fødevareminister Henrik Høegh er godt tilfreds med muligheden for at give penge til flere projekter end oprindeligt planlagt.
"Fiskerierhvervet er ude i hårdt vejr og derfor er det lige nu vigtigt, at de penge, vi har til rådighed i fiskeriudviklingsprogrammet, også kommer ud i erhvervet og skaber aktivitet og vækst i vore udkantsområder", siger fødevareminister Henrik Høegh.

(foto: Kim Borregaard Eriksen)

Den justerede bevillingsfordeling for 2010 er aftalt mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Den finansielle ramme er øget med 26 mio. kr. i EU-midler og ca. 9 mio. kr. i nationale midler.
Nogle af pengene er uforbrugte midler fra sidste års fiskeriudviklingsprogram.

Se fordelingen her

Det amerikanske firma 'Energi Allied International', med base i Houston, Texas, har sammen med 'The Seawater Foundation' og 'Global Seawater Inc. dannet selskabet 'New Nile Co' i Ægypten.

Investeringerne i 'New Nile' vil være de til dato største i biobrændstof-produktion i Mellemøsten og i hele Afrika. Konceptet bag 'New Nile' er at udnytte næringsberiget udløbsvand - f.eks. fra reje- og fiskefarme. Det næringsrige vand ledes til damme, der graves ud i det ufrugtbare ørkensand, hvor salttolerante planter (salturt) udnytter næringsstofferne. Efterfølgende udvindes olier fra planterne.

Tilsvarende projekter er allerede i gang i Eritrea og i den Californiske Golf ved Mexicos kyster.

Første generations biobrændsel anvender traditionelle afgrøder, f.eks. majs, der lægger beslag på såvel næringsrig jord som sparsomme ferskvandsressourcer (97 % af jordens vand er saltvand) og som kan medvirke til at forrykke lokalbefolkningers fødevaretilgang.

Konceptet, der her tages i brug, udnytter det salte og næringsberigede udløbsvand til planteproduktionen, som foregår i områder, hvor jorden er for tør og/eller udpint til traditionel jordbrugsdrift og hvor der dyrkes planter der ikke er anvendelige som menneskemad.

Mike Nassar, som er formand for Energi Allied International, udtaler, at 'New Nile Co' vil starte en stor landbrugs-revolution i Egypten, hvor der er ubegrænset adgang til havvand og store ørkenområder - og hvor der er en landbrugsfaglig arbejdskraft.

'New Nile' vil anvende 50.000 Ha og forventer at producere millioner af liter biobrændstof. Den klimamæssige effekt er også stor idet netop salturt-familien (C4-planter) kan binde mere CO₂ end der senere frigives ved forbrænding af produkterne der udvindes af planterne.

I løbet af 2010 udføres lønsomhedsstudier og sammen med Gensler, et af verdens førende arkitekt og rådgivningsfirmaer, vurderes i øjeblikket en række potentielle placeringer for 'New Nile' - langs Middelhavskysten, ved den Røde Hav og inde i landet. Endelig beslutning om placeringen sker i samråd med den ægyptiske regering og forventet byggestart er sat til 2011.

Rapporten har i sine analyser set på forbrugernes opfattelse af og adfærd overfor kølede og frosne fisk og skaldyr (= seafood. Vi mangler stadig et dækkende dansk udtryk!!) viser, at forbruget hæmmes af forbrugernes manglende viden.

Rapporten konkluderer også, at de forbrugere, der regelmæssigt spiser fisk og skaldyr, holder sig til produkter de i forvejen kender. Forbrugerne udviser ikke nogen 'følelsesmæssigt' engagement når det gælder fisk og skaldyr. Dette forhold gør det vanskeligt for dem at forstå komplekse forhold som oprindelse, bæredygtighed, sæsonudsving, fangst- og opdrætsmetoder. "Fisk skaber ikke nogen følelsesmæssig tilknytning til forskel fra mange andre fødevarer - det er på grund af manglende synlighed og de nævnte forhold er derfor uforståelige for mange forbrugere", siges det i rapporten.

Videre fastslår rapporten, at mange forbrugere stadig finder 'seafood' dyrt i forhold til andre "dagligdags" proteinholdige fødevarer. Dog mener forbrugerne at de får valuta for pengene når de køber fisk og skaldyr på grund af det positive sundhedsaspekt.

I rapporten peges der også på en manglende bevidsthed omkring forsyningskæden, men samtidig erkendes det, at størstedelen af forbrugerne er uinteresserede i dette aspekt.

Se hele rapporten.

Den malaysiske fødevareminister opfordrede, på det årlige seminar om havforskning og akvakultur, til en forøget indsats for industrialisering af akvakultur. "Med øget konsumption af fisk og skaldyr og faldende produktion, er der et behov for industrialisering af akvakultur".

Datuk Seri Panglima Yahya Hussin sagde videre, at transformation gennem grøn teknologi vil være en afgørende faktor i bæredygtighed: "Hvis cleantech opdrætsteknologier er omkostningseffektive, vil de kunne medvirke afgørende til at afhjælpe samfundets fødevaresikkerhed problem". "Miljøet påvirker akvakultur og vice versa. Da miljøet allerede er i en krise tilstand, må vi tænke på grøn teknologi til at opdrætte fisk".

Ifølge Yahya Hussein, ligger der en udfordring for det videnskabelige samfund til at udvikle metoder, der er miljøeffektive og effektivitetsfremmende for produktionen. "Dette er den største udfordring i vor tid," sagde han, og tilføjede at der allerede er grebet ind overfor landbrugets miljøpåvirkninger og at denne indsats på sigt ville få positiv indflydelse for både miljø og akvakultur.

Kilde: Malaysian National News Agency

Måske var fødevareministeren inspireret af den tale, som den norske Kronprins Haakon Magnus gav dagen forinden ?

Kronprinsen gav udtryk for at Malaysia og Norge har store muligheder for at samarbejde indenfor akvakultur. Kronprinsen sammenlignede geografien i de to lande og nævnte, at norske virksomheder har udviklet mange innovative løsninger til brug i akvakultur - med fokus på miljø og bæredygtighed. Kronprinsen, der havde et følge af 45 norske forretningsfolk, gav videre udtryk for ønsket om et forstærket samarbejde mellem Malaysia og Norge på dette område (Kronprinsen nævnte også andre samarbejdsområder, bl.a. indenfor olie).

Forskere ved University of Rhode Island har, gennem et 10 år langt forsøgsarbejde, frembragt genetisk modificerede regnbueørreder med dobbelt muskelmasse.

Forskerne håber at resultaterne kan anvendes i kommercielt fiskeopdræt, hvor vi måske fremover skal se 'bredskuldrede' regnbueørreder og pighvar med 'sixpack'.

En talsmand for projektet siger at forskningen, specielt de seneste to år, har givet gode resultater. Her har man opnået at få regnbueørreder med 15-20 % mere muskelmasse end normalt. Forskerne har haft fokus på myostatin, som er et protein der normalt hæmmer muskelvækst. En naturlig mutation i myostatin hos kvægracen 'Belgian Blue', giver 20 - 25 % øget muskelmasse. Populært sagt har denne ko et dobbelt sæt muskler.

Hos pattedyr er antallet af muskelceller bestemt ved fødslen, mens fisk har en anden mekanisme for muskelvækst, idet de gennem hele livet kan producerer flere muskelceller.

Hvis man kan reducere myostatins muskelhæmmende effekt, kan man i princippet forvente en øget muskelmasse. Forskerholdet behandlede 20.000 regnbueørred-æg med forskellige DNA typer, designet til at hæmme myostatin. Af disse mange æg viste 300 levedygtige ørreder tegn på øget muskelvækst.

Den første generation af muskuløse ørreder har nu gydt og anden generation har arvet egenskaberne. Ørrederne fremtræder som 'body-builder-fisk' - med en kraftig nakke og sixpacks på siderne - køn er den ikke!

Til trods for udseendet er forskerne begejstrede for deres resultater og arbejde videre med laks, fladfisk og tun.

Formålet er imidlertid ikke kun at fremstille fisk med stor muskelmasse - forskerne forventer at en stor mængde ny viden om mekanismerne bag muskelvækst vil kunne hjælpe i forskning og forståelsen af muskelsygdomme hos mennesker, f.eks. muskelsvind.

Body-builder-ørreden udviser normal adfærd i opdrætsanlæg og forskerteamet går nu i gang med at undersøge væksthastigheder og foderkonvertering - i håbet om at disse begge er bedre en standarden hos naturlige regnbueørreder i opdræt. Samtidig vil holdet forsøge at klarlægge om de genetiske ændringer fører til andre positive eller negative ændringer hos dette akvatiske husdyr.

USA og Europa producerer årligt omkring 500.000 tons regnbueørreder. Hvis de genetisk modificerede fisk godkendes til brug i opdræt (lukkede recirkulerede anlæg?) og de ikke kræver voldsomt mere foder end deres naturlige artsfæller - så kan det få store konsekvenser for mængden og økonomien i opdræt af regnbueørreder.

Kilde: "Science Daily", foto udlånt af University of Rhode Island

Se video med denne 'gangster-fisk'

Beslutningen blev taget efter samråd med såvel regeringen som chilenske industrirepræsentanter.

Til kalenderen:

27 - 30. oktober er sat som den mest sandsynlige periode for afholdelse af AquaSur. Konferencen der arrangeres parallelt , er tilsvarende flyttet.

Inside what looks like a plastic-roofed greenhouse sitting in an old cow pasture are six round, 1,500-gallon tanks (imagine kiddie pools that are eight feet deep), each holding a few hundred rainbow trout. A tangled network of PVC pipes - some as thick as tree trunks, others as slender as pool cues - traces crooked patterns in the cramped space, which is alive with the sound of whirring motors and lots of water, dripping, bubbling, and gushing steadily through the whole convoluted system.

It looks like an ambitious science-fair project. But these are recirculating aquaculture systems at the nonprofit Conservation Fund's Freshwater Institute, which has researched water use and conservation since 1987. And they represent an exciting new development in food sustainability.

Recirculating aquaculture systems, or RAS, are closed-loop production systems that continuously filter and recycle water, enabling large-scale fish farming that requires a small amount of water and releases little or no pollution.

About 99.75 percent of the water in each unit is continuously cleaned and returned to the fish tanks. Manure filtered from the water during the recycling process is used as fertilizer on nearby farm fields. The nutrient-rich water can also be used to feed vegetables and herbs in large-scale aquaponics systems, which in turn filter the water for reuse.

One of RAS's biggest benefits is its small "water footprint," which opens the door to commercial fish production in areas with limited water resources. (The technology is proven for both fresh- and saltwater species).

As efficient as before, but cleaner

The closed-loop RAS design also addresses several major environmental concerns associated with traditional aquaculture, particularly ocean-based "net pen" fish farms where saltwater species are corralled in offshore enclosures.

At these densely stocked net pen farms, concentrated fish waste flows directly into the surrounding ocean. Industry critics often cite a European study that concluded that the pollution from an average salmon farm is equivalent to discharging raw human sewage from a town of several thousand people.

In addition to fish waste, antibiotics and other chemicals administered to the farmed fishh can flow directly into the surrounding water. Disease is another environmental concern associated with net pen farming, as the crowded fish are susceptible to outbreaks that can spread to wild populations.

When Steve Summerfelt, who directs aquaculture systems research at Freshwater, began working on RAS development in 1992, his goal was to demonstrate that recirculating systems could produce healthy fish as quickly as traditional production methods.

After that was accomplished within a few years, his research - largely funded by the US Department of Agriculture - has focused on expanding RAS technology to larger scales that remain cost-competitive with other production methods.

That's no small challenge when competing against offshore fish farmers who don't pay for their water or face the constant expense of cleaning the water for reuse. But the efficient, cost-competitive RAS technologies developed at Freshwater and elsewhere are catching the interest of commercial fish farmers.

For example, Dr. Summerfelt says, his organization has been talking with about half a dozen fish farms that are considering investing between $5 million and $50 million in RAS production.

"Right now, [RAS] systems are not producing a tremendous amount of fish for the US," he says. "It's going to take these $5 million to $50 million investments to start seeing it happen."

Obstacles include the newness of proven, commercial-scale RAS technologies - which makes lenders cautious - and the large amount of capital required, Summerfelt says. The current recession, which has restricted access to credit, has also slowed the adoption of commercial RAS aquaculture production even further, he adds.

Coinciding with the development of cost-competitive, large-scale RAS technology has been the development of alternative fish feeds, which use plant-based proteins to largely or entirely replace the fish meal and fish oil from wild-caught fish that are used in conventional fish feeds for carnivorous farmed fish such as salmon and trout.

Several factors have driven the development of alternative feeds, said Rick Barrows, a fish physiologist with the USDA Agricultural Research Service. One is supply and demand. Global production of fish meal has remained relatively stable for decades, while demand from aquaculture has grown immensely over the past 20 years. With many of the world's oceanic fisheries harvested at or beyond sustainable levels, there's little capacity to expand fish meal production. By some estimates, raising one pound of farmed salmon on a fish meal-based diet requires three to four pounds of wild-caught fish, which produces an adverse ecological impact.

Alternative feeds, says Dr. Barrows, also offer improved food security, because conventional feeds can contaminate farmed fish with toxics like PCBs that sometimes accumulate in wild fish populations harvested for fish meal.

Barrows, who has worked on alternative aquaculture feed research for nearly 30 years, said a USDA-developed feed formula using corn, soy, wheat, and barley protein has been perfected within the past year. This has been shown to perform as well, or even better, than fish meal-based feeds.

A niche market, for now

For researchers such as Summerfelt and Barrows, it's exciting to see RAS production and alternative fish feeds begin to take hold in commercial aquaculture - thanks to the development of suitable, cost-competitive technologies and consumer demand.

"There are a lot of things that have come together," Summerfelt points out. Currently, most commercial fish farmers who have successfully adapted these sustainable techniques operate in high-value niches of the industry, raising fish such as arctic char, hybrid striped bass, cobia, and others that sell at a premium price, thereby softening the blow of RAS's significant upfront costs.

Although commercial RAS production in the United States remains in its infancy, the conditions are right for rapid growth in a global aquaculture industry that itself is growing at a phenomenal rate - more than 8 percent annually each year since 1985.

"People get it that [sustainability] is good business sense," said Josh Goldman, founder and CEO of Australis Aquaculture, a company at the forefront of sustainable American aquaculture.

Australis, based in Turners Falls, Mass., has been raising barramundi (also called Asian sea bass) with RAS since 2004. The company recycles more than 99 percent of its water and uses a grain-based feed adapted from a formula developed by Australian scientists to produce about 2 million pounds of barramundi each year, Mr. Goldman says.

The start-up cost for the 92,000-square-foot facility - one of the largest indoor RAS producers in the world - was about $15 million. Demand for Australis's barramundi, is "growing nicely," Goldman says, with sales doubling from 2008 to 2009.

Marianne Cufone, director of the fish program for Food & Water Watch, a consumer advocacy group, believes that this trend will continue with increased awareness of RAS's environmental benefits - a goal toward which her organization is working. "I have high hopes," she says, "that this will take off very soon."

This is an Op-Ed I was asked to do some years ago for the European Aquaculture Journal, when I was working with DHI Water & Environment. It has current interest because I have been asked by EuroChile to go to Puerto Montt and discuss these matters.

 Pat the Cope Gallagher MEP and Dr. Peter Heffernan,
CEO of the Marine Institute at European Parliament
in Brussels. Photograph: European Parliament

Den enes død - den andens brød. Norge har i øjeblikket så stor succes på eksportmarkederne - blandt andet betinget af sygdomsudbrud hos de Chilenske laks - at Norge er i kraftigt underskud af smolt.

Rundt i de norske fylker har lakseindustriens fokus længe været på smolt produktionen og behovet for at øge kapaciteten. Leder af Fiskeri og Havbruksnæringens Landsforenings (FHL) produktionsudvalg, Edmund Broback, udtaler, at Norge samlet set er i underskud på smolt. Enkelte fylker - såsom Troms og Finnmark mærker allerede tydeligt kapacitetsbegrænsningerne.

"Mulighederne for at øge smoltproduktionen ligger primært i etablering af recirkulerede anlæg", udtaler Broback . "Der er allerede en udvikling i gang nu, men den dækker ikke den ønskede kapacitetsudvidelse".

Ifølge tal fra Norges Fiskeridirektorat er den samlede norske smoltproduktion i øjeblikket på 267.5 millioner stykker. Hvis myndighederne godkender de foreliggende ansøgninger vil produktionskapaciteten kunne øges med yderligere omkring 125,5 millioner til en årsproduktion på i alt 393 millioner smolt. Det er en stigning på 46,9 %!

I Statsminister Lars Løkke Rasmussens nye 10 punkts plan - Danmark 2020, er der positive toner for vandmiljø, forskning og udvikling på feltet, brug af miljøteknologier og eksport af samme. Nedenfor gengives punkt 6 i '2020-planen' - afsnit af særlig interesse for AquaCircles virkefelt er fremhævet.

6. Danmark skal være et grønt bæredygtigt samfund og blandt verdens tre mest energieffektive lande

I 2020 skal Danmark være blandt de tre mest energieffektive lande i OECD. Samtidig skal Danmark være blandt de tre lande i verden, der løfter sin vedvarende energi-andel mest frem mod 2020. I 2020 skal vi have mindst 100.000 hektar ekstra natur. Og i 2020 skal belastningen af vores vandmiljø med næringsstoffer reduceres yderligere i forhold til den aftalte reduktion på 19.000 tons kvælstof i 2015.

Danmark har over de seneste generationer haft en holdbar økonomisk vækst stort set uden at øge energiforbruget. Vi er blandt de mest energieffektive samfund i verden og er blandt de samfund, som har øget sin andel af vedvarende energi mest. Vi får hvert år nye naturarealer, og vi reducerer belastningen af vandmiljøet år for år.

Vi har solide styrkepositioner inden for grøn teknologi - i forhold til energi, miljøteknologi og klimatilpasning. Vi har en stærkt stigende eksport af grøn teknologi, som over en 10-årig periode er vokset betydeligt hurtigere end den almindelige vareeksport. Og inden for en række grønne brancher er danske virksomheder markedsledere.

Regeringen har taget en række initiativer for at understøtte og udbygge denne udvikling. Vi er godt i gang med at øge andelen af vedvarende energi til 20 pct. af det samlede energiforbrug og reducere energiforbruget yderligere. Der er etableret en infrastrukturfond på 97 mia. kr., som i vidt omfang skal investeres i forbedringer af den kollektive trafik. Med aftalen om Grøn Vækst er der lagt spor ud for en fortsat forbedring af vandmiljøet og naturtilstanden i Danmark. Vi har etableret en fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, som blandt andet skal understøtte udviklingen af nye klimavenlige løsninger. Og med skattereformen har vi sænket skatten på arbejde og øget skatten på energi og forurening.

Men det er kun de første skridt. Det er regeringens langsigtede mål, at Danmark skal være et samfund uafhængigt af fossile brændsler. Regeringen vil understøtte en fuldstændig, grøn omstilling af det danske samfund.

Danske virksomheder skal udnytte den stigende globale efterspørgsel efter energi-, klima- og miljøteknologi. Dansk eksport af grøn teknologi skal fortsat vokse, og vi skal se flere grønne virksomheder, som er førende inden for deres felt. Dette vil regeringen understøtte gennem effektive rammevilkår.

Det skal ske samtidig med, at Danmark fortsat arbejder aktivt for at løse de globale klima- og miljøudfordringer. Regeringen vil fortsætte den aktive indsats på klimaområdet, herunder i vores egenskab af COP15-formandskabsland frem til mødet i Mexico i november 2010.

Vi skal efterlade et Danmark og en verden til de kommende generationer, hvor miljøet og naturen er i en bedre tilstand end i dag. Naturen skal have mere plads i det danske landskab og beskyttes bedre. Børn, unge og voksne i hele Danmark skal have adgang til gode naturoplevelser. Vores vand og luft skal være stadig renere, og vi skal have mere økologisk drift.

For at nå målet vil regeringen:

• Et samfund uafhængigt af fossile brændsler. Regeringen vil i indeværende valgperiode fremlægge et mål for, hvornår Danmark kan blive uafhængigt af fossile brændsler, samt en strategi for, hvordan målet kan nås. Det vil blandt andet ske med udgangspunkt i Klimakommissionens rapport, der skal være færdig i efteråret 2010. Som led i strategien skal der både ske væsentlige energibesparelser og gennemføres en markant udbygning af den vedvarende energiforsyning. Regeringen vil som et led i indsatsen præsentere et oplæg til en ny energiaftale for perioden efter 2011, hvor den nuværende energiaftale udløber. Regeringen vil også præsentere en redegørelse for Danmarks langsigtede forsyningssikkerhed med fokus på, hvordan vi kan indpasse stadig større mængder af vedvarende energi i vores energiforsyning og samtidig fastholde vores handlefrihed.

• Grøn transport. Regeringen vil fortsætte arbejdet med at forberede et helt nyt system med lavere registreringsafgifter for energiøkonomiske biler og grønne kørselsafgifter. Regeringens mål er, at det nye system for bilbeskatning skal være neutralt i forhold til valg mellem forskellige teknologier, der kan bidrage til at opnå de ønskede miljømål. Regeringen vil i sin løbende udmøntning af infrastrukturfonden fortsat prioritere et markant løft af den kollektive transport, så det meste af fremtidens vækst i trafikken løftes af den kollektive transport.

• Afgiftsfritagelse for elbiler til og med 2015. Regeringen vil som et led i den grønne bilbeskatning og indsatsen for at sikre en effektiv anvendelse af blandt andet vindmøllestrøm forlænge afgiftsfritagelsen for elbiler frem til og med 2015. Herefter vil afgiften gradvist blive normaliseret, indtil den når et teknologineutralt niveau i forhold til den enkelte elbils lave miljøbelastning. Provenutabet finansieres ved en samtidig forhøjelse af afgifterne på traditionelle biler.

• Danmark som grønt vækstlaboratorium. Regeringen vil skabe de bedste rammer for, at vi i Danmark kan udnytte vores særlige kompetencer til at blive et grønt vækstlaboratorium for forskning i samt udvikling, afprøvning og markedsføring af grønne teknologier. Regeringen vil inden for globaliseringsrammen løbende udmønte midler gennem hele værdikæden, fx i form af forskning, udviklings- og demonstrationsprojekter, testfaciliteter og markedsmodning. Regeringen vil desuden gennem klare mål og omkostningseffektiv regulering skabe rammer, som både giver nye grønne udviklingsmuligheder for dansk erhvervsliv og bidrager til renere miljø, rigere natur, bedre klima og tilpasning til klimaforandringerne.

• Bedre økonomi i landbruget. Landbruget står i en vanskelig økonomisk situation. På den baggrund vil regeringen fremrykke kompensationen for de nye byrder, landbruget pålægges i forbindelse med indførelse af en ny pesticidafgift samt en ny regulering af landbrugets kvælstofudledning i medfør af aftalen om Grøn Vækst. Der afsættes i den forbindelse 500 mio. kr. årligt i 2011-12.

• Landbruget som leverandør af grøn energi. Regeringen vil fortsætte den kurs, der er udstukket med Grøn Vækst-aftalen, som styrker landbrugets rolle som leverandør af grøn energi. Der afsættes i perioden 2010-12 100 mio. kr. årligt til at understøtte udbygningen af biogasanlæg. Målet er, at op til 50 pct. af al husdyrgødning i 2020 udnyttes til grøn energi. Regeringen har også fremlagt forslag om at modernisere landbrugslovgivningen, så det bliver lettere for danske landmænd at udvikle deres produktion i respekt for natur, miljø og klima og på vilkår, der i højere grad minder om vilkårene for andre erhvervsvirksomheder.

• Renere vandmiljø og bedre natur. Regeringen vil fortsætte arbejdet med at gennemføre aftalen om Grøn Vækst. Regeringen vil iværksætte en målrettet og grøn omlægning af miljøreguleringen af landbruget. Med udgangspunkt i en model baseret på omsættelige kvoter skal kvælstofreguleringen ændres, så den bidrager til en omkostningseffektiv reduktion af kvælstofbelastningen af natur og miljø samt til en reduktion af landbrugets drivhusgasudledning. Målet er en kvælstofregulering, hvor landmanden på den ene side får større handlefrihed og på den anden side klare tilskyndelser til at reducere kvælstofbelastningen mest muligt og handle miljømæssigt forsvarligt. Omlægningen af miljøreguleringen skal ske i overensstemmelse med skattestoppet, så merprovenuet bliver tilbageført over jordskatterne.

• Færre pesticider, flere randzoner og bedre beskyttelse af det åbne land. Regeringen vil som led i aftalen om Grøn Vækst fremsætte lovforslag om omlægning af pesticidafgiften, så der sikres en markant reduktion i pesticidernes skadevirkninger på mennesker, dyr og natur. De mest miljø- og sundhedsbelastende pesticider pålægges den højeste afgift, så landmændene får en klar tilskyndelse til at bruge de mindst belastende pesticider, idet der tages højde for specielle afgrøder. Merprovenuet bliver tilbageført til erhvervet via jordskatterne. Regeringen vil desuden som aftalt styrke beskyttelsen af vandløb, åer og søer ved at stille krav om udlægning af sprøjte-, gødsknings- og dyrkningsfri randzoner på i alt 50.000 ha. Regeringen vil gennemføre en evaluering af den eksisterende indsats for at beskytte de mange mindre naturarealer i det åbne danske land (§ 3-arealer). Evalueringen skal fokusere på kommunernes administration og håndhævelse på området og inddrage initiativerne i aftalen om Grøn Vækst.

• Danmark i balance. Regeringen ønsker et Danmark i balance. Mulighederne for at bo samt for at skabe vækst og erhvervsudvikling skal være gode i hele landet. Med de nye store kommuner og den regionalt forankrede vækstindsats er der større kapacitet til at sikre udvikling i udkantsområderne. Regeringen vil understøtte denne indsats ved at fremlægge et regionalpolitisk udspil. Udspillet skal bidrage til, at man også lokalt og regionalt kan udnytte mulighederne i ny grøn vækstøkonomi - fx i form af grøn turisme og udvikling og anvendelse af avanceret grøn teknologi. Generelle regler må ikke bremse lokalt initiativ og virkelyst, men der må heller ikke lokalt gås på kompromis med samfundsmæssige hensyn til fx natur og miljø. Regeringen vil understøtte denne udvikling med en mere differentieret planlov, fx via en grøn udfordringsret for kommunerne.

En tilfreds udseende 'Løkke' - tiden må vise om der blandt AquaCircles medlemmer kommer et tilsvarende smil af lykke?

- Det er vigtigt for os, at vi ikke sælger tigerrejer eller andre produkter, der udnytter naturen på en ikke-bæredygtig måde. Og da vi ikke ved, hvordan de tigerrejer, vi solgte i cafeen, var produceret, valgte vi at fjerne dem fra menukortet, siger direktør i Randers Regnskov, Henrik Herold.

Han kan dog ikke forklare, hvorfor tigerrejerne var at finde på menukortet i næsten to måneder, før de i Randers Regnskov blev opmærksomme på problemet med at servere tigerrejer.

Dyrkes på rejefarme
Tigerrejer bliver ikke fisket op at havet som for eksempel grønlandske rejer. De bliver dyrket på store rejefarme i Asien og Mellemamerika, og det har store konsekvenser for naturen.

- Et af de største problemer er, at store dele af mangroveskovene bliver hugget ned, når der skal anlægges rejefarme. Derudover er der også problemer med vandforurening og sygdomme, der spreder sig fra den ene farm til den anden, siger Programmedarbejder i Fiskeri og Aqua-kultur hos Verdensnaturfonden, Christoph Mathiesen.

Verdensnaturfonden arbejder i øjeblikket på at finde en certificeringsstandard for varmtvandsrejer, der garanterer, at rejeproduktionen er bæredygtig.

Det nye mærke forventes at være klar senest i 2011. Indtil da anbefaler Christoph Mathiesen, at man holder sig til økologiske tigerrejer."

Til disse udsagn kan man jo knytte lidt kommentarer:

WWF 'finder' ikke en certificeringsordning - de er initiativtagere til udviklingen af en sådan. Tilsvarende akvakulturdialoger findes for andre arter (ørred, laks, tilapia, muslinger etc.)

Hvis Randers regnskov vil servere tigerrejer i hvidløgsolie (og dybhavsrejer fra Grønland egner sig ikke godt til denne garniture) så kan de bestilles hos 'Buttlers Choice' i Kerteminde. Buttlers Choice arbejder netop med både sociale og miljømæssige aspekter når de køber ind eller indgår langsigtede kontrakter med opdrættere af fisk og skaldyr. Se TV-indsalg her på hjemmesiden (Videoliste).

Til sidst kan nævnes at danske udstyrs- og systemleverandører kan levere recirkulerede rejefarme. Der findes allerede sådanne og den næste bliver etableret i Thailand - bygget på dansk knowhow!!