Change size of text Print

"Aquaculture, not the Internet, represents the most promising investment opportunity of the 21st Century."

- Peter Drucker, Management Expert & Economist

2008-09-30

WWF offentliggør standard for bæredygtigt opdræt af Tilapia

World Wide Fund for Nature (WWF/verdensnaturfonden) offentliggjorde den 29. september en standard for bæredygtig opdræt af Tilapia.

WWF inviterer alle til at kommentere på denne, første, standard for bæredygtig akvakultur.

Standarden kan læses/downloades her.

WWF har taget initiativ til en række globale 'akvakultur-dialoger', hvor alle med interesse inviteres med i processen, der sigter mod at etablere en 'matrix' af standarder for bæredygtig akvakultur af forskellige fisk og skaldyr i opdræt. Foruden tilapia, drejer det sig foreløbigt om pangasius, laks, rejer samt en række skaldyr (muslinger, abalone).

De næste  dialogmøder finder sted:
Rejer, 9-10 oktober i Guayaquil, Ecuador
Abaloner, ikke fastlagt emdnu
Molluskler/to-skallede bløddyr, 13-14 november i Santiago de Compostela, Spanien
Laks, 12-13 november i Edinburgh, Scotland
Pangasius, afholdt i marts, næste møde ikke i kalender endnu


Læs mere om akvakultur dialogerne på WWFs internationale hjemmeside.

Dansk Akvakultur og WWF i Danmark har indgået et samarbejde, hvor man blandt andet vil tage initiativ til at starte en 'ørred-dialog', som således, på sigt, vil kunne indgå i 'nettet af standarder'.

Det første møde i 'Ørred-dialogen' finder sted i Danmark den 19-20 november i Idrættens Hus. Der er plads til 50 personer på mødet efter princippet 'først til mølle'.
Er du interesseret i at deltage så tag kontakt med Christoph Mathiesen, WWF-Danmark

Marine Stewardship Council (MSC), der certificerer traditionelt fiskeri, har tidligere meddelt, at man ikke vil påtage sig opgaven med certificering af akvakultur.

Det var i begyndelsen af 1996, at WWF og Unilever tog de første skridt til etableringen af MSC. Der er derfor næppe tvivl om at WWFs initiativ til globale akvakultur-dialoger vil føre til dannelsen af et uafhængigt organ der kan stå for vedligehold af standarder og certificeringsprocessen for akvakultur - et fremtidig Aquaculture Stewardship Council (ASC) - måske?
 
< Tilbage til efterretninger

Arkiv

Akvakultur er fisk i kultur! De skal selvfølgelig have det godt og have noget at spise. Du kan fodre fiskene ved at klikke på din mus over fiskedammen!