Change size of text Print

"Aquaculture, not the Internet, represents the most promising investment opportunity of the 21st Century."

- Peter Drucker, Management Expert & Economist

2009-03-09

Saudi Arabien køber stort ind af dansk udviklet recirkulationsteknologi og knowhow.

National Prawn Company (NPC) i Saudi Arabien har indgået en strategisk samarbejdsaftale med AKVA Group, som både omfatter en umiddelbar ordre og et 'Letter of Interest' for fremtidige leveringer i perioden frem til 2011.

NPC har allerede verdens største rejefarm, i Al-Leith syd for Jeddah ved det Røde Hav, og har nu besluttet at udvide deres produktion med marine fisk. Ambitionerne er, i første omgang, at etablere en produktion på 35-50.000 tons af den 'lille tunfisk' Yellowtail Kingfish (Seriola lalandi, med flere andre kommercielle navne bl.a. stor amberjack)


Yellowtail Kingfish/Great Amberjack (Seriola lalandi)


Allerede under AquaNor i 2007 blev der etableret kontakter mellem AKVA Group (dengang Uni-Aqua) og NPC. Siden har de to firmaer arbejdet tæt sammen for at udvikle produktionssystemer og strategier. Nu i januar godkendte bestyrelsen for NPC planen om at bygge det første "pilotprojekt", nemlig et anlæg til produktion 5.000 tons fisk årligt. Hertil kommer en leverance af et yngelanlæg.

Samarbejdsaftalen åbner også for senere leverancer af 2 komplette moderfiskeanlæg med tilhørende produktionsfaciliteter for marine foderdyr (plante- og dyreplankton).

Yderligere er der planer om opførelse af et sættefiskeanlæg og 4 produktionsfiskeanlæg.

Den første ordre til NPC har en værdi af cirka 6 mio. DKK. Hvis alt går som forventet, vil gennemførslen af den samlede samarbejdsaftale kunne bogføres med en værdi for AKVA Group på ca. 15 mio. € (112 mio. DKK).

Beslutningen om gennemførsel af hele det storstilede projekt, med en årlig produktionskapacitet på 35-50.000 tons, vil blive besluttet på baggrund af positive erfaringer med det første pilot-skala anlæg.

Uni-Aqua har tidligere leveret tilsvarende produktionsanlæg til kunder i Australien og Chile.

 
< Tilbage til efterretninger

Arkiv

Akvakultur er fisk i kultur! De skal selvfølgelig have det godt og have noget at spise. Du kan fodre fiskene ved at klikke på din mus over fiskedammen!