Change size of text Print

"Aquaculture, not the Internet, represents the most promising investment opportunity of the 21st Century."

- Peter Drucker, Management Expert & Economist

2009-03-09

Chile klar til yngel-eksport af Yellowtail Kingfish

Acuicola del Norte S.A. (ACUINOR) er det første Chilenske firma der opdrætter Yellowtail Kingfish. Det sker i et dansk produceret anlæg - leveret af Uni-Aqua (nu AKVA Group).

Første sending af sættefisk er allerede afsat til andre chilenske firmaer og ACUINOR satser også på eksport. Der er tale om ungfisk på 6 cm med en vægt på 5 gram.

Det har taget 4 år at nå så langt. Både 'papirarbejdet', at indhente tilladelser og licenser, konstruktion af klækkeri, med tilhørende foderproduktion (levende foder), og sættefiskeanlæg har taget tid. Parallelt med disse bestræbelser har Uni-Aqua bistået ACUINOR med af få de vildtfangede moderfisk til at trives og gyde i fangenskab. Regningen for hele processen frem til første salg af sættefisk løber op i 4,2 mio. € (godt 31 mio. DKK).

I Austrailen har Uni-Aqua bistået Sterh-koncernen med et tilsvarende projekt og de to firmaer er hidtil de eneste der behersker den fulde livscyklus af Yellowtail Kingfish I opdræt.

ACUINOR vil også selv producere fisk i slagtestørrelsen 3,5 - 4 kg. Denne produktion vil finde sted såvel i netbure i havet samt i et nyt recirkuleret landanlæg - leveret af Uni-Aqua/AKVA Group. Det tager ca. 16 måneder for fisken at nå op på slagtevægten i netbure, mens det kan gøres på bare 10 måneder i det recirkulerede landanlæg.

På grund af fiskekødets fine struktur anvendes den I Japan til sashimi (rå fisk). Markedsprisen for filet af Yellowtail Kingfish ligger i øjeblikket på 13 €/kg (små 100 DKK)

 
< Tilbage til efterretninger

Arkiv

Akvakultur er fisk i kultur! De skal selvfølgelig have det godt og have noget at spise. Du kan fodre fiskene ved at klikke på din mus over fiskedammen!