Change size of text Print

"Aquaculture, not the Internet, represents the most promising investment opportunity of the 21st Century."

- Peter Drucker, Management Expert & Economist

2010-02-10

Stop fiskeri af TUN - opdræt den istedet!

Den danske EU-parlamentariker, Ole Christensen, giver i 'Nordjyske', under overskriften "Forbyd Tun-fiskeri", sin støtte til EU-Kommissionens anbefaling til at fisken optages på CITES liste over truede dyr.

Sekretariatet har skrevet kommentar til indlægget.

En fornuftig løsning - opdræt den Blåfinnede Tun!

Det ligger i menneskenes natur at sikre sig velfærd, så det siger næsten sig selv, at en så værdifuld fisk som Blåfinnet Tun vil blive kraftigt efterstræbt - også udover bæredygtighedsgrænsen. Et forbud vil bremse, men næppe helt stoppe fangsten - dertil er gevinstmulighederne for store. Tunens natur er at foretage lange vandringer, også udenfor EU-farvande, hvor den kan fanges i andre landes territorial farvande eller i internationalt farvand af f.eks. japanske, koreanske eller andre nationers 'højsøflåde'.

Ålener, som tunen, også truet, af mange forskellige årsager, men her har et par franske firmaer imidlertid så stor indflydelse på det politiske system, at der ikke kan opnås enighed i EU om en holdbar løsning.

Løsningen ligger imidlertid lige for - i begge tilfælde. I tilfældet med den europæiske ål burde det være såre simpelt; forbyd eksport af glasål ud af Europa. Lad glasålene gå til de europæiske fiskeopdrættere og pålæg dem at forsyne 10-15% af deres produktion til udsætning.

Også i tilfældet med den Blåfinnede Tun er svaret opdræt. Her tænker jeg ikke på den form for opdræt som flere lande i Middelhavet driver  - nemlig fangst af ungfisk og 'opfedning' af disse. Derimod reel Akvakultur/vandbrug - et system hvor fisken holdes i 'kultur' i alle sine livsstadier, som Agrikultur/landbrug med fjerkræ, svin, køer etc.

Og dette er ikke ønsketænkning. Danmark er nemlig verdensførende indenfor opdrætsteknologi - et faktum, som man desværre ikke fuldt har fået øjnene op for i vort  hjemland. Det har man derimod i andre af verdens lande - således har man allerede Blåfinnet Tun i akvakultur.

Danske firmaer har nemlig leveret den nødvendige knowhow og udstyr/system til opdræt af Blåfinnet Tun til Clean Seas i Australien. Firmaet har, bl.a. ved hjælp af 'folkeaktier' skaffet den nødvendige kapital til denne flerårige udvikling - og man behersker nu hele livscyklus for fisken. Der er tale om et miljøneutralt lukket - fuldt recirkuleret koncept- hvor moderfiskene, på over 150 kg, gyder indendørs i store bassiner. Yngelen fodres med levende foder, som man derfor også må beherske opdræt af. Efterhånden som yngelen vokser, kan den tage anden foder til sig og efter en periode i det lukkede system kan fiskene overflyttes til netbassiner i havet, hvor man 'vokser' dem til en vægt på ca 80 kg før slagtning.

Konceptet med dette opdræt vandt i øvrigt 'Time Magazines' 2. plads for verdens bedste opfindelse i 2009 - hvilket blandt andet fik 'Aftenshowet' på DR1 samt TV2 til at give plads for denne 'danske verdensnyhed'.

Der er allerede afgivet ordre på tilsvarende anlæg til opførelse andre steder i verden, blandt andet i Spanien - men i princippet er der ikke noget i vejen for at et sådant kan opføres i Danmark.

Danmark bør, som fiskerination, tænke innovativt og udnytte de platforme, vi har - såvel indenfor fiskeforarbejdning og -eksport, som opdrætsteknologi. Hjælp til selvhjælp eller synergi kan det vel kaldes!

Mængden af danske landinger af fisk går ned - Hanstholm, Hirtshals, Nexø, Frederikshavn - ja de danske fiskerihavne skal måske til at tænke anderledes, når det gælder forsyning af fisk!? Havnene har allerede investeret i en omkostningstung infrastruktur - en struktur som også kan drage fordel af fisk, der kommer fra akvakultur - køle/frysefaciliteter, forarbejdningsindustrier, indtern håndtering og logistikfunktioner, håndværkere, servicefag. mm.

Indenfor landbruget har vi set etablering af 'First Farm', hvor man har tilvejebragt 'folkekapital' og dermed gjort det muligt at anvende dansk udstyr, og ikke mindst knowhow, i en miljøansvarlig landbrugsproduktion, som dog finder sted i udlandet!

Tiden er måske moden til et tilsvarende 'First Fish' koncept?

Set i lyset af det nuværende investeringsklima er det svært for de danske virksomheder indenfor fiskeopdræt at skaffe kapital til modernisering og udvidelser. Dette til trods for at der ydes investeringsstøtte fra såvel den danske stat som fra EU. Der er behov for at tænke vertikal-integration - altså en kædebetragtning, hvor man med fordel kan indtænke den infrastruktur fiskerihavnen besidder. Om fiskevirksomheder, transportfirmaer, servicevirksomheder og andre 'havneindustrier' alene, sammen med akvakulturfirmaer skal stå for den nødvendige kapitaltilførsel eller havnene og 'folkeaktier' skal medtænkes - må tiden og dialoger vise.

Et er i hvert fald sikkert - Danmark har den nødvendige viden og teknologi, som muliggør et diverst, ansvarligt og miljørigtigt fiskeopdræt. Hvis ikke vi her i landet griber denne oplagte mulighed - så bliver det en by i Rusland, i Saudi Arabien, i Spanien....- der gør det, og med anvendelse af dansk teknologi og knowhow (og de gør det allerede).

Et forbud opfattes som regel negativt - så hvis EU, fornuftigt nok, støtter CITES i et forbud mod fiskeri af den Blåfinnede Tun, ligger der en opgave for EU-politikere (som danske Ole Christensen og co.) i at vende forbudet til et fremadrettet og positivt tiltag: EU-støtte til etablering af akvakulturanlæg, der kan producere Blåfinnet Tun - både for at imødekomme efterspørgslen fra markedet, men samtidig  - også til kompensationsopdræt for udsætning og genetablering af den vilde bestand!

(Jesper Heldbo er sekretær for foreningen AquaCircle, som samler ca. 50 danske virksomheder og institutioner med fokus på miljøansvarlig recirkuleret opdrætsteknologi www.aquacircle.org).


 
< Tilbage til efterretninger

Arkiv

Akvakultur er fisk i kultur! De skal selvfølgelig have det godt og have noget at spise. Du kan fodre fiskene ved at klikke på din mus over fiskedammen!