I fredags skrev 'Ingeniøren' om den danske virksomhed UniBio, der har udviklet en proces til at lave protein af biogas (med hjælp af bakterier). Proteinerne kan f.eks. indgå i foder istedet for fiskemel!?
Det er jo lidt den omvendte verden - at bruge biogas til at lave proteiner og bruge planter til at lave bio-fuel. Biogas er jo naturens egen 'bio-fuel'. Når først vi kommer i gang med at dyrke havets 'grøntsager' for alvor, kan der leveres både olier og proteiner direkte.
--------------------------------------
Af
Bjørn Godske, 'Ingeniøren' fredag 24. okt 200:
Den danske virksomhed Unibio har udviklet en proces
til at lave protein af naturgas, og er nu klar til at bygge
dyrefoderfabrik i Trinidad og Tobago.
»Potentialet er kæmpestort,«
fortæller Ebbe Busch Larsen begejstret. Han er manden bag virksomheden
Unibio, som i dag har licens til hele processen omkring produktion af
protein på basis af naturgas. Det nye protein vil blandt andet kunne
erstatte fiskemel i foderblandinger.
»Vores
verdenshave bliver overfisket og det har fået verdenspriserne på
fiskemel til at stige voldsomt. Med foderprotein baseret på naturgas
kan vi mindske trykket på fiskebestandene,« siger Ebbe Busch Larsen.
Efter
25 års udviklingsarbejde er det første pilotanlæg blevet taget i brug i
Trinidad og Tobago. Næste skridt er et fuldskalaanlæg, som i 2009 skal
være oppe på fuld produktion svarende til 100.000 ton protein om året.
Regeringen i Trinidad og Tobago har allerede sat 750 mio. kroner af til projektet, som årligt vil omsætte for 1,2 mia. kroner.
Protein
baseret på naturgas kan bruges i foderblandinger til blandt andet svin
og fiskefarme. Det har tidligere været forsøgt at producere den type
proteiner, men effektiviten har været for dårlig og prisen for høj. Med
det nye projekt i Trinidad og Tobago er der skabt et prismæssigt
konkurrencedygtigt produkt.
»Det er vores vurdering, at der
allerede i dag er et marked for den her type protein på cirka seks mio.
ton. Vi har beregnet, at hvis vi skal dække bare fem procent af det
amerikanske forbrug, så skal vi bygge 25 fabrikker i samme størrelse
som den i Trinidad og Tobago,« fortæller Ebbe Busch Larsen.
Potentialet
er dog langt større, da der årligt sælges 630 mio. ton foderblandinger
på verdensplan. Proteinindholdet svarer til cirka 150 mio. ton protein
produceret ved hjælp af Unibios proces.
Købte bakterie af tyskere Baggrunden for udviklingen af den proces, som
udgør grundstenen i Unibios forretning, er en licens, som Ebbe Busch
Larsen købte af Max Planck Instituttet i 1982. Patentet omfattede en
bakterie, kaldet M102, som forskerne havde fundet seks-otte meter under
overfladen i den tyske sø Plöner. Her levede M102 af sumpgas, som steg
op fra søens bund.
I
1985 startede Ebbe Busch Larsen Unibio, og i samarbejde med DTU og
Syddansk Universitet begyndte han at udvikle de bedste vækstbetingelser
for bakterien. I det arbejde var professor John Villadsen fra Institut
for Systembiologi en vigtig samarbejdspartner.
I årene 1986 til
2000 blev der eksperimenteret med forskellige fermentorer og et
prøveanlæg blev bygget i Odense. Omkring år 2000 begyndte optimeringen
af den syv meter høje U-loop-fermentor, som i dag bruges i Trinidad og
Tobago, hvor det lokale universitet har været dybt involveret i
udviklingen.
Unibio har løbende modtaget økonomisk støtte fra
danske myndigheder, blandt andet Energistyrelsen, men som Ebbe Busch
Larsen bemærker, så har firmaets skatteindbetalinger allerede
oversteget de modtagne tilskud.
Naturgas, ilt og lidt mineraler Med en position bare 11 km fra Venezuelas kyst har
Trinidad og Tobago adgang til store mængder af naturgas. Den bliver
omformet til methanol, som også skal være 'foderet' i proteinfabrikken.
Sammen med ilt og kvælstof, i form af ammoniak, skal det sætte gang i
fermenteringsprocessen, hvor bakterier 'æder' methan.
Derudover
skal der også tilsættes mineraler, blandt andet magnesium, calcium,
potasium, kalium, jern, kobber, zink, magnesium, nikkel, kobolt og
molybdæn. Det vurderes at fermentoren er i stand udnytte 90 procent af
naturgassen.
Selve processen foregår kontinuert, men efter
fire-fem ugers produktion bliver systemet renset og steriliseret. Den
færdige protein centrifugeres, filtreres og steriliseres. Herefter
spraytørres proteinen og er klar til salg.
Ifølge professor John
Villadsen er det muligt at opskalere fermentoren og samtidig opnå
højere effektivitet. Lige nu ligger effektiviteten på fire kg biomasse
per m3 areal i fermentoren i timen, hvilket er langt over tidligere
tests i andre typer af fermentorer, hvor udbyttet kun nåede 1,8 kg.
Unibio er allerede så godt i gang, at andre interesserede købere har meldt sig.
»Vi
har lige været i Brunei, hvor der jo også er masser af naturgas. De er
interesseret i at få et anlæg,« siger Ebbe Busch Larsen.